UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministeren vil oversende talepapiret fra samrådet d. 16/12-21 om dommen CASE OF M.D. AND OTHERS v. RUSSIA fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål E

(Alm. del) UUI

16. december 2021, kl. 13.00 – 14.00

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål E:

Vil ministeren forholde sig til dommen

CASE OF M.D.

AND OTHERS v. RUSSIA

fra den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol og samtidig redegøre for:

- Hvad ministeren agter at gøre med de Syriske flygt-

ninge, der ikke længere har lovligt ophold i Dan-

mark?

– Om sagen giver anledning til at ændre på den måde,

som Flygtningenævnet udarbejder landerapporter?

– Om der er grund til særskilt at indarbejde vurderin-

ger i landerapporterne, der forholder sig til hvorvidt

sikkerhedssituationen er forskellig for personer, der

har forladt landet under krig, i forhold til personer,

der er blevet i landet under krig?

2. december 2021

Sags nr.

Akt-id

2021 - 19181

1815630

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministeren vil oversende talepapiret fra samrådet d. 16/12-21 om dommen CASE OF M.D. AND OTHERS v. RUSSIA fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til udlændinge- og integrationsministeren

Tekst:

[Indledning]



Tak for spørgsmålene.



Jeg ved, at situationen i Syrien og situationen for per-

soner fra Syrien, der opholder sig i Danmark, ligger

mange på sinde, og jeg forstår derfor også, at denne nye

dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

giver anledning til, at vi igen tager en debat om emnet.



Som jeg tidligere har redegjort for

–

både på samråd og

i udvalgsbesvarelser

–

så foregår vurderingen af sikker-

hedssituationen i Syrien uafhængigt af den politiske

proces. Det gælder også vurderinger af betydningen af

domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol, og hvordan og hvor ofte der skal ske udarbejdelse

af landerapporter. Som minister hverken kan, skal eller

vil jeg således blande mig i asylmyndighedernes fag-

lige vurderinger.

[Kompetencefordelingen]



Som bekendt er det det uafhængige Flygtningenævn,

hvor der sidder en dommer for bordenden, der som an-

den og sidste instans, træffer afgørelse i asylsager og i

sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af

asyltilladelser.



Det er derfor også Flygtningenævnet, som i sidste ende

tager stilling til, hvilken betydning domme fra den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol har for dansk

asylpraksis.



Flygtningenævnets koordinationsudvalg har på et

møde den 28. oktober drøftet dommen og har på bag-

grund af de drøftelser ikke fundet, at dommen giver an-

ledning til en generel ændring af Flygtningenævnets

praksis i sager vedrørende personer fra Syrien. Det kan

man læse mere om i en nyhed, der er lagt på Flygtnin-

genævnets hjemmeside den 29. oktober 2021.



Det fremgår heraf, at koordinationsudvalget vurderede,

at der med dommen ikke er taget stilling til, at enhver

tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil ud-

gøre en krænkelse af forbuddet mod tortur, umenne-

skelig eller nedværdigende behandling eller straf i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention [artikel

3].



Udgangspunktet er derfor fortsat, at de generelle for-

hold i Damaskus og Rif Damaskus ikke er af en sådan

karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse i om-

rådet er i risiko for overgreb. Forholdene i disse områ-

der er altså ikke af en karakter, der fører til, at betingel-

serne for en opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, er op-

fyldt.



Hverken jeg som minister eller mit ministerie har haft

indflydelse på den vurdering. Og det skal vi heller ikke.

[Udarbejdelse af rapporterne]



For så vidt angår spørgsmålet om landerapporter vil jeg

gerne starte med at slå fast, at Flygtningenævnet ikke

udarbejder landerapporter.



Landerapporter udarbejdes af Udlændingestyrelsens

særlige Landedokumentationskontor.



En af landedokumentationskontorets opgaver er helt

generelt at skaffe relevante oplysninger til brug for ud-

lændingemyndighedernes sagsbehandling. Kontoret

udarbejder mange rapporter – ikke kun rapporter om

Syrien.



Udlændingestyrelsen har oplyst, at dommen ikke giver

anledning til at ændre den måde, der udarbejdes lande-

rapporter på.



Rapporterne vil derfor fortsat blive udarbejdet i over-

ensstemmelse med de faglige metodiske standarder,

som er fastlagt af Det Europæiske Asylstøttekontor

(EASO).



Emnerne, som rapporterne skal afdække, vil også fort-

sat blive valgt ud fra en liste over emner – såkaldte

”Terms of Reference” – der er udarbejdet på forhånd,

og som angiver rammen for indsamlingen af informa-

tion.



Terms of Reference er enten udarbejdet af landedoku-

mentationskontoret og de relevante brugere, fx Flygt-

ningenævnet, eller i konsultation med en reference-

gruppe, der består af Dansk Flygtningehjælp, Amnesty

International i Danmark, Institut for Menneskeret-

tigheder, Dignity, Dansk Europamission, Åbne døre og

Advokatrådet.



Af hensyn til armslængdeprincippet hverken kan eller

vil jeg blande mig i det arbejde og dermed heller ikke i

den måde, som landedokumentationskontoret udarbej-

der deres landerapporter på, udvælger kilder eller be-

slutter, hvilke emner der skal afdækkes i rapporterne.

[Rapporternes beskrivelse af sikkerhedssituationen]



Sådan som landerapporterne har været debatteret,

fremstår det som, at

rapporterne

konkluderer, at det er

sikkert for tidligere syriske flygtninge at vende tilbage

til [dele af] Syrien. Men det er vigtigt at understrege,

at rapporterne ikke

konkluderer

på sikkerhedsforhol-

dene i Syrien.



Den enkelte rapport er afgrænset til at vedrøre et be-

stemt tidsrum i et bestemt land eller område og giver

alene neutral, fakta-baseret information om nogle kon-

krete forhold.



Så rapporterne beskriver altså alene de aktuelle forhold

i det land eller område, som rapporten vedrører. Rap-

porterne konkluderer ikke og giver ikke udtryk for at

være et komplet billede af alle forhold i det enkelte

land. Det fremgår også klart af rapporterne.



Det er derimod asylmyndighederne – altså Udlændin-

gestyrelsens asylsagsbehandlende kontorer og Flygt-

ningenævnet – der på baggrund af oplysningerne i bl.a.

rapporter fra Landedokumentationskontoret, men også

andet baggrundsmateriale, tager stilling til, hvad bag-

grundsoplysningerne betyder i de konkrete asylsager.



Det er et helt grundlæggende princip ved udarbejdelsen

af landedokumentationskontorets rapporter, at de ikke

indeholder anbefalinger til, hvad asylpraksis skal være.

Og det er meget vigtigt for mig at understrege, når vi

taler om de her rapporter.

[En bred vifte af rapporter]



Derudover fremgår det også af Udlændingestyrelsens

rapporter, at den enkelte rapport altid skal læses i sam-

menhæng med andet tilgængeligt baggrundsmateriale

om de samme forhold. Der er altså flere end blot én

eller to rapporter, som ligger til grund for afgørelserne.



Dette understøtter en pointe, jeg flere gange har frem-

hævet i debatten: Asylmyndighederne baserer deres af-

gørelser på en bred vifte af rapporter, herunder rappor-

ter fra FN, NGO’er, diverse europæiske lande og EU’s

asylstøttekontor [EASO].



Og så foretages der i de enkelte sager selvfølgelig altid

en konkret og individuel vurdering af hver enkelt per-

sons situation.

[Udsendelse]



I forhold til spørgsmålet om udlændinge fra Syrien,

som ikke har lovligt ophold i Danmark, er der grund-

læggende ikke nogen forskel i forhold til udlændinge

uden lovligt ophold fra andre lande.



Udlændinge fra Syrien, som ikke har ret til at opholde

sig her i landet, skal altså– ligesom andre udlændinge

– rejse hjem.



For når man har fået afslag på at få opholdstilladelse i

Danmark eller fået sin opholdstilladelse inddraget eller

nægtet forlænget, skal man selvfølgelig rette sig efter

myndighedernes afgørelse og rejse hjem.



Hele vores asylsystem bygger på, at vi giver beskyt-

telse, så længe der er behov for det.



Jeg har derfor en forventning om, at også udlændinge

fra Syrien uden lovligt ophold følger myndigheders af-

gørelser og rejser frivilligt hjem.

[Om frivillig hjemrejse til Syrien]



Det bedste for alle parter vil være, hvis hjemrejsen

netop sker frivilligt. Personer fra Syrien har faktisk

mulighed for at rejse frivilligt. Det kan de blandt andet

gøre med bistand fra myndighederne til planlægningen

af rejsen og økonomisk støtte fra den danske stat.



Derfor synes jeg naturligvis, det er meget glædeligt, at

der allerede er flere syrere, der rejser frivilligt hjem.

Siden 2019 er mere end 350 syrere repatrieret med øko-

nomisk støtte fra den danske stat.

[Tvangsmæssige udsendelser]



For så vidt angår tvangsmæssige udsendelser til Syrien

er der – som spørgeren er bekendt med – helt særlige

omstændigheder.



Det er regeringens vurdering, at der af udenrigspoliti-

ske årsager indtil videre ikke skal gennemføres tvangs-

mæssige udsendelser til Syrien.



Det er en dansk beslutning – men det er vigtigt for mig

at understrege, at den er baseret på en analyse og en

politisk linje, som vi deler med vores partnere i Europa

og USA.

[Afslutning]



Afslutningsvis vil jeg igen appellere til, at vi centrerer

debatten om den lovgivning, der ligger til grund for

asylmyndighedernes afgørelser, og som et bredt flertal

her i Folketinget har vedtaget.



For jeg hverken kan eller vil blande mig i udlændinge-

myndighedernes arbejde – det gælder både behandlin-

gen af de enkelte sager, de faglige vurderinger og ud-

arbejdelsen af landerapporterne.



Jeg har tillid til, at de rapporter, der bliver udarbejdet,

er af høj kvalitet, og at udlændingemyndighedernes af-

gørelser har samme kvalitet og er i overensstemmelse

med dansk lovgivning og Danmarks internationale for-

pligtelser. Det kan jeg ikke gentage nok gange.



Tak for ordet.