UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om anklagemyndigheden af principielle grunde forsøgte at få udvisningsspørgsmålet vedrørende T2 prøvet i Højesteret m.v., til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. januar 2022

Strafferetskontoret

Dorthea Bisgaard Vase

2021-0032/40-0529

2263034

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Ud-

lændinge- og Integrationsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som Fol-

ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren

den 16. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem

af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om anklagemyndigheden af principielle grunde forsøgte at få udvisningsspørgsmålet vedrørende T2 prøvet i Højesteret m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalget:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. 87

af 14. december 2021 redegøre for, om anklagemyndigheden af

principielle grunde forsøgte at få udvisningsspørgsmålet vedrø-

rende T2 prøvet i Højesteret? Vil ministeren også redegøre for,

hvad regeringen vil gøre for at ændre EU’s opholdsdirektiv, så

direktivet ikke længere beskytter kriminelle udlændinge?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten kan indledningsvis henvise til Justitsministeri-

ets besvarelse af 14. december 2021 af spørgsmål nr. 87 (Alm.

del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvor der er rede-

gjort for den pågældende straffesags forløb og udfald.

Efter retsplejelovens § 932, stk. 1, kan landsrettens domme i

straffesager kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnæv-

nets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis sagen er af

principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Det er statsadvokaterne, der fører straffesager for landsretten for

anklagemyndigheden. Det er derfor som udgangspunkt også

statsadvokaterne, som foretager en vurdering af, om en dom fra

landsretten i en straffesag kan være egnet til prøvelse i Højeste-

ret, herunder om anklagemyndigheden må antages at kunne

godtgøre, at sagen opfylder betingelserne i retsplejelovens §

932, stk. 1, for, at Procesbevillingsnævnet vil meddele anklage-

myndigheden tilladelse til at anke dommen.

Hvis statsadvokaten vurderer, at en dom kan være egnet til prø-

velse i Højesteret, forelægger statsadvokaten sagen for Rigsad-

vokaten, der foretager den endelige vurdering af, om anklage-

myndigheden skal ansøge Procesbevillingsnævnet om tilladelse

til at anke dommen til Højesteret.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af det foreliggende

spørgsmål indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i Køben-

havn, der om overvejelserne om, hvorvidt sagen kunne være eg-

net til prøvelse i Højesteret, har udtalt, at:

Side 2/3

”Statsadvokaten i København i forbindelse med dommens

modtagelse foretog en nøje gennemgang af denne, herun-

der i relation til udvisningsspørgsmålet, og der blev som

følge heraf ikke fundet anledning til at søge sagen indbragt

for Højesteret.

Det var således statsadvokaturens vurdering, at der ikke

var udsigt til, at man i Højesteret ville kom frem til et an-

det resultat, idet dommen var i overensstemmelse med

gældende ret på området, herunder Højesterets egen prak-

sis. Der henvises herved navnlig til Højesterets dom af 19.

juni 2019 (U 2019.3197 H), hvilken landsretten tog ud-

gangspunkt i ved sin meget konkrete vurdering i relation

til udvisningsspørgsmålet. Statsadvokaturen fandt ikke i

øvrigt, at der var andre principielle spørgsmål i sagen, som

gav anledning til at søge denne indbragt for Højesteret.”

Rigsadvokaten kan henholde sig til det af statsadvokaten an-

førte.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og

Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”Udgangspunktet er, at udlændingelovens regler om udvisning

også gælder for udlændinge omfattet af EU-reglerne. Udvisning

af udlændinge omfattet af EU-reglerne kan dog kun ske i over-

ensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder

for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelo-

vens § 26 b. Der henvises til besvarelsen af 22. juni 2021 af

spørgsmål nr. 519 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrations-

udvalget.

EU-reglerne indebærer imidlertid ikke, at unionsborgere ikke

kan udvises, hvilket den konkrete sag også viser. I Danmark har

vi således i perioden 2016-2020 udvist mere end 4.000 unions-

borgere.

Som det fremgår af lovprogrammet, er Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet i forbindelse med en ændring af udlændingelo-

ven ved at se på muligheden for at tydeliggøre adgangen til at

udvise kriminelle unionsborgere.”

Side 3/3