Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2510627_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 142 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 142:
Vil ministeren kommentere artiklen "Udrejsedømt iraner tiltalt for voldtægt vækker
politisk forargelse: 'Det skriger til himlen’”, bt.dk, 12. december 2021, samt oplyse
om ministeren er enig, i at udvisningsdømte udlændinge altid skal frihedsberøves
indtil de lander i hjemlandet?
Svar:
Det er min holdning, at udviste kriminelle udlændinge er uønskede i Danmark, og
at de skal udrejse af landet hurtigst muligt.
Det følger af hjemrejselovens § 14, stk. 1, at en udlænding kan varetægtsfængsles,
når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre
udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil den på-
gældende kan udsendes som følge af en eventuel beslutning om udvisning, og når
mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Udlændingen ikke har fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke
om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning
ved dom.
2) Udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud.
I praksis anvendes reglen navnlig over for udvisningsdømte udlændinge, som har
afsonet deres fulde straf, og som det ikke har været muligt at udsende under afso-
ningen, og hvor der fortsat er udsigt til udsendelse af den pågældende.
Der er ikke fastsat en øvre grænse for varigheden af en varetægtsfængsling i med-
før af hjemrejselovens § 14, og den afhænger derfor af den enkelte sags konkrete
omstændigheder.
Side
1/2
10. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 21334
1850716
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 142: MFU spm. om kommentar til artiklen "Udrejsedømt iraner tiltalt for voldtægt vækker politisk forargelse: 'Det skriger til himlen’, bt.dk, 12. december 2021, samt oplyse om ministeren er enig, i at udvisningsdømte udlændinge altid skal frihedsberøves indtil de lander i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeriet
Ved fastsættelse af fristen for varetægtsfængslingens længde har Højesteret bl.a.
lagt vægt på, hvor lang tid varetægtsfængslingen indtil videre har varet, den ud-
målte strafs længde, længden af en eventuel reststraf, udlændingens eventuelt
manglende medvirken med hensyn til f.eks. id-oplysninger, om Hjemrejsestyrelsen
og andre relevante myndigheder fremmer sagen med fornøden omhu, samt om der
er reel udsigt til udsendelse.
Det er vurderingen, at en ubetinget regel om, at kriminelle udviste udlændinge skal
varetægtsfængsles eller frihedsberøves på ubestemt tid frem til at en eventuel ud-
visningsdom kan effektueres vil rejse spørgsmål i forhold til Danmarks internatio-
nale forpligtelser – herunder særligt EMRK artikel 5 (om ret til frihed og sikkerhed)
og artikel 8 (om retten til respekt for privat- og familieliv).
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2