Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2472069_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 14:
Vil ministeren oplyse, hvor der er hjemmel til, at regeringen egenhændigt kan æn-
dre 3-årsreglen for familiesammenføring til en 2-årsregel udenom Folketinget med
omgående virkning, og om der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft?
Svar:
Som anført i Udlændinge- og Integrationsministeriets notits af 1. oktober 2021 om
den juridiske vurdering af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9.
juli 2021 i sagen M.A. mod Danmark (UUI 2020-21 alm. del – bilag 183) følger det
af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, at ægtefællesammenføring med en
herboende person, der har midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens
§ 7, stk. 3, er betinget af, at den herboende person har haft sin opholdstilladelse
efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
En tilsvarende 3-årsregel fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, og §
9, stk. 1, nr. 3, litra d, om familiesammenføring af mindreårige børn.
Betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, er ufravigelige. Det betyder, at i sager,
hvor betingelserne ikke er opfyldt, men hvor det er nødvendigt at meddele op-
holdstilladelse for at opfylde Danmarks internationale forpligtelser, gives opholds-
tilladelsen i stedet efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Efter denne bestemmelse
kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed og barnets tarv, taler derfor. Bestemmelsen an-
vendes bl.a. til at give opholdstilladelse, hvor det vil stride mod Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention at afslå en ansøgning.
Af forarbejderne til lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven
(Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, L 72 som fremsat, side 10) fremgår
således bl.a.:
Side
1/3
2. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17989
1797757
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor der er hjemmel til, at regeringen egenhændigt kan ændre 3-årsreglen for familiesammenføring til en 2-årsregel udenom Folketinget med omgående virkning, og om der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, til udlændinge- og integrationsministeren
”Familiemedlemmer til en udlænding, der har en 1-årig midlertidig op-
holdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 7, stk. 3, kan efter omstændighederne opnå opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
herunder hvis det følger af Danmarks internationale forpligtelser.
Efter § 9 c, stk. 1, vil der således kunne meddeles opholdstilladelse i
alle tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser kræver det.
Det forudsættes i den forbindelse, at udlændingemyndighederne ef-
terlever disse forpligtelser, og at udlændingemyndighederne således i
hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering, hvor re-
levant praksis fra EMD inddrages.”
Endvidere fremgår det af forarbejderne til lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring
af udlændingeloven (Folketingstidende 2015-16, Tillæg A, L 87 som fremsat, side
12) bl.a.:
”Der skal som hidtil meddeles familiesammenføring – også inden for
de første tre års ophold her i landet – hvis Danmarks internationale
forpligtelser konkret tilsiger det.”
På baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen M.A.
mod Danmark (appl. no. 6697/18) er det – som anført i ovennævnte notits af 1.
oktober 2021 og den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 12 (alm. del) fra Folke-
tingets Udlændinge- og Integrationsudvalg – vurderingen, at det i en situation som
den aktuelle, hvor Danmark ikke oplever en massetilstrømning af asylansøgere, ikke
vil være foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel
8 at udskyde adgangen til familiesammenføring i mere end 2 år.
Udlændingestyrelsen har derfor siden Domstolens dom i M.A.-sagen ikke meddelt
afslag på familiesammenføring under henvisning til, at den herboende ikke har haft
midlertidig beskyttelsesstatus i mere end 3 år. Udlændingestyrelsen behandler ak-
tuelt de relevante verserende sager, således at der meddeles familiesammenføring
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når den herboende har haft midlertidig beskyt-
telsesstatus i mindst 2 år, og når der i øvrigt er grundlag for at meddele opholdstil-
ladelse.
Udlændingestyrelsens aktuelle behandling af de relevante sager er således ikke et
udslag af ændret lovgivning, endsige lovgivning med tilbagevirkende kraft. Op-
holdstilladelse meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, således som denne
bestemmelse skal fortolkes i lyset af praksis fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol, herunder dommen i M.A.-sagen.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor der er hjemmel til, at regeringen egenhændigt kan ændre 3-årsreglen for familiesammenføring til en 2-årsregel udenom Folketinget med omgående virkning, og om der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
3/3