Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2519775_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 126 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 126:
Vil ministeren kommentere Vestre Landsrets indlæg "Nævningesag om bl.a. røveri
på bordel og seksuelt overgreb” på domstol.dk den 8. december 2021, og redegøre
for at kun 4 ud af 6 domfældte i sagen blev dømt til udvisning, herunder hvorvidt
de to har fået dansk indfødsret foræret i gave ved naturalisation som ansøgere eller
efterkommere? Vil ministeren derudover fastsætte en dato for, hvornår de udvis-
ningsdømte i sagen senest bliver udvist, og oplyse om de aktuelt er på fri fod i Dan-
mark?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-
lelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse.
Statsadvokaten i Viborg har bl.a. oplyst:
”Der var i sagen rejst tiltale mod T1-T5 for røveri på et bordel, jf.
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. T1 var tillige tiltalt for overtræ-
delse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, for voldtægt
ved andet seksuelt forhold end samleje begået i forbindelse
med røveriet, ligesom T2 tillige var tiltalt for at have medvirket
til voldtægten ved andet seksuelt forhold end samleje begået i
forbindelse med røveriet.
Herudover var T1 og T6 tiltalt for forsøg på et hjemmerøveri, jf.
straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 21, ligesom T1 var
Side
1/3
27. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 21264
1868418
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om ministeren vil kommentere Vestre Landsrets indlæg "Nævningesag om bl.a. røveri på bordel og seksuelt overgreb på domstol.dk den 8. december 2021, og redegøre for at kun 4 ud af 6 domfældte i sagen blev dømt til udvisning, herunder hvorvidt de to har fået dansk indfødsret foræret i gave ved naturalisation som ansøgere eller efterkommere? Vil ministeren derudover fastsætte en dato for, hvornår de udvisningsdømte i sagen senest bliver udvist, og oplyse om de aktuelt er på fri fod i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
tiltalt for indbrud, databedrageri og uberettiget besiddelse af
mobiltelefon som varetægtsfængslet, jf. straffelovens § 276 a, §
279 a og § 124, stk. 5.
Anklagemyndigheden havde for så vidt angår T2-T5, der alle er
udenlandske statsborgere, nedlagt påstand om udvisning med
indrejseforbud for bestandig. T1 og T6 er danske statsborgere.
Ved Retten i Viborgs dom af 9. februar 2021 blev de tiltalte i vidt
omfang fundet skyldige i overensstemmelse med den rejste til-
tale.
T1 blev idømt fængsel i 6 år og 6 måneder, T2 blev idømt fæng-
sel i 3 år, der blev fastsat som en fællesstraf med en tidligere
betinget dom på 7 dages fængsel, og udvist med et indrejsefor-
bud for bestandig, T3-T5 blev idømt fængsel i 2 år og udvist med
et indrejseforbud for bestandig, mens T6 blev idømt fængsel i 3
år.
Under ankesagen, der alene angik T1-T5, nedlagde anklagemyn-
digheden påstand om skærpelse af de idømte fængselsstraffe
samt stadfæstelse af de af byretten idømte udvisninger og ind-
rejseforbud.
Ved Vestre Landsrets ankedom af 8. december 2021 blev Retten
i Viborgs dom stadfæstet.”
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Viborgs udta-
lelse og herudover henvise til Justitsministeriets besvarelse af 4.
marts 2021 af spørgsmål nr. 643 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg.””
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår de udvisningsdømte i sagen bliver ud-
sendt, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at de fire udvisnings-
dømte fortsat mangler at afsone dele af den idømte fængselsstraf, og at de således
på nuværende tidspunkt ikke reelt er i udsendelsesposition. Den ene af de udvis-
ningsdømte afsoner aktuelt den idømte frihedsstraf, mens de tre andre er løsladt,
men afventer indkaldelser til restafsoning. I forhold til den ene af de udvisnings-
dømte, er der desuden aktuelt en verserende asylsag, og han er således ikke reelt i
udsendelsesposition, før asylsagen er afgjort.
Tre af de udvisningsdømte er tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingelovens § 7 (asyl), og det skal derfor forud for en eventuel tvangsmæssig
udsendelse afklares, om de pågældende kan udsendes tvangsmæssigt, jf. udlæn-
dingelovens § 31.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om ministeren vil kommentere Vestre Landsrets indlæg "Nævningesag om bl.a. røveri på bordel og seksuelt overgreb på domstol.dk den 8. december 2021, og redegøre for at kun 4 ud af 6 domfældte i sagen blev dømt til udvisning, herunder hvorvidt de to har fået dansk indfødsret foræret i gave ved naturalisation som ansøgere eller efterkommere? Vil ministeren derudover fastsætte en dato for, hvornår de udvisningsdømte i sagen senest bliver udvist, og oplyse om de aktuelt er på fri fod i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan derfor på nuværende tidspunkt ikke
oplyse, hvornår eller hvorvidt de fire udvisningsdømte kan udsendes af Danmark.
3.
For så vidt angår de øvrige to domfældte, kan det oplyses, at begge erhvervede
dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommere af en forælder med dansk
statsborgerskab og af udenlandsk herkomst.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
3/3