Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 123 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian
Thulesen Dahl (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 123:
Forventer ministeren, at der skal udbetales erstatning til de flygtninge, som ikke har
fået deres sag behandlet inden for 2 år, og hvor mange sager vil det i givet fald dreje
sig om? Spørgsmålet stilles i forlængelse af svar på UUI alm. del samrådsspm. D,
den 7. december 2021.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen modtaget føl-
gende bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henvise til:
”Til brug for besvarelse af spørgsmål nr. 123, stillet af Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget den 9. december 2021, kan Udlændingestyrelsen oplyse føl-
gende:
I forlængelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli
2021 i sagen M.A. mod Danmark (herefter M.A.-dommen) har Udlændingesty-
relsen identificeret og gennemgået 50 sager, hvor der forud for dommen er
meddelt afslag på familiesammenføring alene under henvisning til, at 3-års
kravet ikke var opfyldt, og hvor der – enten på afgørelsestidspunktet eller ef-
terfølgende – er forløbet mere end 2 år siden den herboende udlænding blev
meddelt opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 3.
Ud af de 50 sager er ansøger i 28 sager orienteret om muligheden for genop-
tagelse og i foreløbigt 18 sager har ansøger ønsket sin sag genoptaget. I de
øvrige 22 sager er ansøger ikke orienteret om muligheden for genoptagelse,
da ansøger enten har fået opholdstilladelse på andet grundlag, allerede har en
verserende sag om opholdstilladelse eller ikke vil have mulighed for opholds-
tilladelse på det oprindelige grundlag, da det herboende familiemedlem se-
nere er udrejst af Danmark og pågældendes opholdstilladelse er udløbet.
Side
1/2
6. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 21082
1847055