UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 7. december 2021 om ændringer af 3-års reglen for familiesammenføring, jf. UUI alm. del – samrådsspørgsmål D, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål D (alm.

del) UUI

Tirsdag den 7. december 2021

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

12. oktober 2021

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om baggrunden for, at regeringen har ændret

den danske 3-årsregel for familiesammenføring til flygtninge med midlertidig

beskyttelsesstatus til en 2-årsregel? Vil ministeren herunder svare på føl-

gende?

• Er Danmark forpligtet til at følge dommen af 9. juli 2021 ved Den Europæ-

iske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.A. mod Danmark, og hvad vil kon-

sekvensen være, hvis Danmark vælgerikke at følge dommen?

• Har regeringen overvejet andre muligheder for at efterkomme den pågæl-

dende dom, f.eks. ved at påbegynde sagsbehandlingstiden tidligere for på den

måde at forkorte ventetiden eller at ændre 3-årsreglen til en 2�½-årsregel?

Ville sådanne mindre lempelser være forenelige med dommen?

• Hvorfor mener regeringen, at den administrativt, og uden inddragelse af

Folketinget, kan lempe 3-årsreglen og sætte lempelsen i gang øjeblikkeligt?

• Er ministeren enig i, at lempelsen er i strid med det løfte, den nuværende

statsminister gav før valget om kun at lempe udlændingepolitikken, hvis der

var bred enighed i Folketinget om det, jf. artiklen ”Mette Frederiksen garan-

terer: Vi lemper ingen krav til udlændinge uden V og DF” på altinget.dk den

24. april 2019?

Sags nr.

Akt-id

2021 - 17784

1793448

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 7. december 2021 om ændringer af 3-års reglen for familiesammenføring, jf. UUI alm. del – samrådsspørgsmål D, til udlændinge- og integrationsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Den 9. juli i år afsagde Storkammeret ved Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol dom i M.A.-sagen.

Sagen vedrørte den udskydelse af familiesammenføring til

flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus i 3 år, der er

fastsat bl.a. i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d –

den såkaldte 3-årsregel.

Menneskerettighedsdomstolen fandt som bekendt, at Dan-

mark har krænket Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 8 om retten til respekt for privat- og

familieliv.

[Juridisk

analyse af dommen]

Juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet har

nærlæst dommen og har i tæt samarbejde med juristerne i

Justitsministeriet foretaget en vurdering af dommen.

Den juridiske analyse af dommen og dens konsekvenser

blev sendt til Folketinget den 1. oktober [2021].

Som det fremgår af den juridiske analyse, er det på bag-

grund af dommen vurderingen, at der ikke er grundlag for

at udskyde adgangen til familiesammenføring for flygt-

ninge med midlertidig beskyttelsesstatus i mere end 2 år i

en situation som den aktuelle, hvor Danmark ikke oplever

en massetilstrømning af asylansøgere.

Det er samtidig vurderingen, at familiesammenføring vil

kunne udskydes i 3 år, hvis der igen måtte opstå en mas-

setilstrømning af asylansøgere.

Som det også fremgår af den juridiske analyse, er vurde-

ringen foretaget på baggrund af en fortolkning af dommen

og dens præmisser.

Som jeg flere gange har givet udtryk for, så havde jeg selv-

følgelig gerne set, at dommen var faldet anderledes ud.

Men jeg er samtidig lettet over, at vi kan genindføre 3-

årsreglen, hvis vi på et tidspunkt står i en ny situation med

massetilstrømning af asylansøgere.

Der er vi heldigvis ikke nu. Faktisk er tallene historisk

lave. Og det skal vi fortsat arbejde på at fastholde.

Men de lave tal betyder altså, at Udlændingestyrelsen –

som situationen er nu – skal administrere 3-årsreglen som

en 2-årsregel.

Udlændingestyrelsen vil således i sager, hvor den herbo-

ende flygtning har haft midlertidig beskyttelsesstatus i 2

år, og hvor de øvrige betingelserne også er opfyldt, give

ægtefæller og børn opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 c.

Det er den bestemmelse, der anvendes, når et afslag vil

stride imod Danmarks internationale forpligtelser, og der

ikke kan gives opholdstilladelse efter andre bestemmelser.

Som det fremgår af regeringens lovprogram, vil jeg senere

i denne folketingssamling fremsætte et lovforslag om at

ændre 3-årsreglen til en 2-årsregel. Dette for at sikre, at

udlændingelovens ordlyd er retvisende, så loven ikke gi-

ver indtryk af en retstilstand, der reelt ikke er gældende.

For at tage højde for en eventuel fremtidig situation med

en ny massetilstrømning af asylansøgere til Danmark, vil

der i lovforslaget blive indsat en bemyndigelse til, at ud-

lændinge- og integrationsministeren i tilfælde af massetil-

strømning af asylansøgere til Danmark kan ændre perio-

den fra 2 år til 3 år. Det vil i lovbemærkningerne nærmere

blive defineret, hvad der forstås ved massetilstrømning.

Jeg vil nu gå over til at svare på de mere specifikke spørgs-

mål, der er stillet.

[Underspørgsmål 1: Pligt til at efterleve dommen?]

Der spørges, om Danmark er forpligtet til at følge dom-

men, og hvad konsekvensen er, hvis Danmark

ikke

følger

dommen.

Som sagt havde jeg selvfølgelig gerne set, at dommen var

faldet anderledes ud. Og vi har da også undervejs gjort alt,

hvad der stod i vores magt for at overbevise Domstolen

om at komme frem til et andet resultat.

Men resultatet er nu engang, som det er, og regeringen ag-

ter at efterleve dommen og leve op til de internationale

forpligtelser, som Danmark har tilsluttet sig.

Når der spørges til, om Danmark er forpligtet til at følge

dommen, er det væsentligt at være opmærksom på, at den

aktuelle administration – dvs. en 2-årsregel – allerede føl-

ger af de gældende regler i udlændingeloven.

Det følger nemlig af bemærkningerne til loven, at reglerne

om udskydelse af familiesammenføring skal administre-

res i overensstemmelse med Danmarks internationale for-

pligtelser.

Rent folkeretligt er Danmark også forpligtet til at efterleve

dommen.

Hvis Folketinget ved lov måtte beslutte, at der uanset

M.A.-dommen skal gælde en 3-årsregel for familiesam-

menføring, må det forventes, at Domstolen igen vil finde,

at Danmark har krænket Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention[, hvis der indbringes en konkret klagesag

herom for Domstolen].

En sådan dom vil – ligesom M.A.-dommen – folkeretligt

forpligte Danmark til at træffe foranstaltninger, der er

nødvendige for at bringe krænkelsen til ophør og rode bod

på konsekvenser heraf.

Danmark er med andre ord folkeretligt forpligtet til at for-

hindre yderligere lignende krænkelser af konventionen.

Det gælder for alle stater, der har tilsluttet sig konventio-

nen. Og det gælder også, når en dom måtte gå en stat imod.

[Underspørgsmål 2: Andre muligheder for efterlevelse?]

Så er der spørgsmålet, om regeringen har overvejet andre

muligheder for at efterleve dommen, f.eks. påbegynde

sagsbehandlingen tidligere eller ændre 3-årsreglen til

f.eks. en 2�½-årsregel.

Det spørgsmål har jeg også selv tidligere stillet regerin-

gens jurister, og deres klare svar er: ”Nej”.

En udskydelse i mere end 2 år kræver særlige grunde. Når

asyltallene er historisk lave – og det er i sig selv rigtig godt

og noget, vi skal fastholde – så er der ikke sådanne særlige

grunde, og derfor er grænsen 2 år.

Derfor er det også vurderingen fra regeringens jurister, at

Danmark vil blive dømt for at overtræde Menneskerettig-

hedskonventionens artikel 8, hvis Danmark i en situation

som den aktuelle – altså uden massetilstrømning – beslut-

ter at udskyde adgangen til familiesammenføring i mere

end 2 år, f.eks. 2�½ år.

Så er der det med at starte sagsbehandlingen tidligere.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår tankegangen.

Først og fremmest er det jo sådan, at det er folk selv, der

ansøger om familiesammenføring. Og der kan jo ikke

sagsbehandles, før der er ansøgt.

Og så er det allerede sådan, at ansøgningen kan indgives

2 måneder før, at venteperioden udløber. Sådan har det

hele tiden været, også da det var en 1-årsregel.

Det er for, at myndighederne kan påbegynde sagsbehand-

lingen og – hvis der er grundlag for det – meddele fami-

liesammenføring hurtigst muligt efter, at venteperioden er

udløbet.

[Underspørgsmål 3: Ændre administration uden om Fol-

ketinget?]

Der er også spurgt, hvorfor regeringen kan ændre admini-

strationen af 3-årsreglen til en 2-årsregel uden at inddrage

Folketinget.

Det er som sagt forudsat i bemærkningerne til loven, at

ordningen om at udskyde adgangen til familiesammenfø-

ring skal administreres i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser.

Hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser at henvise en ansøger til at vente i 3 år, skal familie-

sammenføring derfor tillades på et tidligere tidspunkt.

I de tilfælde bruges den hjemmel i udlændingeloven, der

allerede eksisterer, og som der er redegjort for i bemærk-

ningerne til 3-årsreglen, nemlig udlændingelovens § 9 c.

I den nuværende situation er det så sådan, at familiesam-

menføring ikke inden for rammerne af de internationale

forpligtelse kan udskydes i 3 år. Det betyder, at alle, der

får familiesammenføring med en midlertidig beskyttet

flygtning, får opholdstilladelse efter § 9 c, altså dispensa-

tionsbestemmelsen, i stedet for efter den almindelige fa-

miliesammenføringsregel i udlændingelovens § 9.

Det betyder, at formuleringen af § 9 giver udtryk for en

retstilstand, der ikke i praksis er gældende.

Derfor vil regeringen som nævnt fremsætte lovforslag om

at ændre 3-årsreglen i § 9 til en 2-årsregel.

Som også nævnt vil regeringen samtidig foreslå, at den til

enhver tid siddende udlændinge- og integrationsminister

kan genindføre en 3-årsregel, hvis der igen skulle komme

en massetilstrømning af asylansøgere.

Regeringens forslag til en lovændring skal naturligvis

vedtages af Folketinget. Men det ændrer ikke på, at der nu

administreres i overensstemmelse med dommen og der-

med – som forudsat i lovgivningen – i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser.

[Underspørgsmål 4: Statsministerens løfte før valget]

Så er der endelig spurgt, om jeg er enig i, at lempelsen er

i strid med det løfte, statsministeren gav før valget om kun

at lempe udlændingepolitikken, hvis der er bred enighed i

Folketinget om det.

Jeg er bekendt med, at Kristian Thulesen Dahl, der har

stillet samrådsspørgsmålet i dag, stillede statsministeren

et spørgsmål ud fra samme præmis under åbningsdebatten

den 7. oktober 2021.

Jeg er helt enig med statsministerens svar; at den stramme

udlændingepolitik er helt afgørende for Danmark, og at

lempelser i udlændingepolitikken derfor skal ske bredt på

tværs af Folketingets partier.

Men jeg er også enig i, at spørgsmålet, om hvorvidt en

regering skal følge en dom, er en ganske anden sag.

Vi er ikke gået til valg på ikke at ville efterleve Danmarks

internationale forpligtelser.

Vi skal naturligvis respektere Domstolens afgørelser ved-

rørende de internationale forpligtelser, som vi har tilsluttet

os.

Samtidig skal vi gøre alt, hvad der er muligt for at fast-

holde de historisk lave asyltal, vi har i disse år.

Det ene udelukker heldigvis ikke det andet.

Tak for ordet.