UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: MFU spm. om ministeren vil kommentere indlægget "Tyske muslimer på kurs Danmark af Bent Falbert, ekstrabladet.dk, 26. november 2021, og redegøre for regeringens holdning til, at den tyske regering angiveligt vil lempe adgangen til tysk statsborgerskab for illegale migranter, herunder hvorvidt de lempeligere regler for opnåelse af dansk indfødsret, der gælder for sydslesvigere, også gælder for personer, der har opnået tysk statsborgerskab ved naturalisation, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. november 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 100 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 100:

Vil ministeren kommentere indlægget "Tyske muslimer på kurs Danmark” af Bent

Falbert, ekstrabladet.dk, 26. november 2021, og redegøre for regeringens holdning

til, at den tyske regering angiveligt vil lempe adgangen til tysk statsborgerskab for

illegale migranter, herunder hvorvidt de lempeligere regler for opnåelse af dansk

indfødsret, der gælder for sydslesvigere, også gælder for personer, der har opnået

tysk statsborgerskab ved naturalisation?

Svar:

Behandlingen af ansøgninger om naturalisation sker efter de retningslinjer, som et

flertal i Folketinget er blevet enige om. Senest indgik regeringen (Socialdemokra-

tiet) den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Libe-

ral Alliance en ny aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr.

9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Cirkulæreskrivelsen indeholder visse lempede regler for dansksindede sydslesvi-

gere. Det fremgår således af cirkulæreskrivelsens § 13, at for personer, der tidligere

har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede

sydslesvigere, kan de almindelige opholdskrav lempes. Særlige retningslinjer for op-

tagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i sådanne tilfælde fremgår af

pkt. 2, 3, 4 og 5 i bilag 1.

Personer, der er omfattet af cirkulæreskrivelsens § 13 er endvidere undtaget fra

kravet om en tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 5 A, stk.

Dansksindede sydslesvigere skal ikke, udover hvad der fremgår af bilag 1, pkt. 5,

dokumentere deres danskkundskaber eller indsende dokumentation for en bestået

indfødsretsprøve, jf. bilag 3a, pkt. 22 og bilag 4, pkt. 6.

Side

1/2

16. december 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 20383

1838064

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: MFU spm. om ministeren vil kommentere indlægget "Tyske muslimer på kurs Danmark af Bent Falbert, ekstrabladet.dk, 26. november 2021, og redegøre for regeringens holdning til, at den tyske regering angiveligt vil lempe adgangen til tysk statsborgerskab for illegale migranter, herunder hvorvidt de lempeligere regler for opnåelse af dansk indfødsret, der gælder for sydslesvigere, også gælder for personer, der har opnået tysk statsborgerskab ved naturalisation, til udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af bilag 1, pkt. 5.1, at dansksindede sydslesvigere med bopæl i Dan-

mark kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse såfremt:

1) ansøgeren i en 2-årig periode har opholdt sig uafbrudt ophold i Danmark.

2) Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig.

3) Ansøgeren helt eller delvis har gået i dansk skole.

4) Ansøgeren som voksen har vist tilknytning til danske forhold ved enten at være

flyttet til Danmark eller ved under fortsat ophold i Sydslesvig ud over 5 år efter

endt skolegang at være aktiv i eller medlem af det danske mindretals forenin-

ger eller på anden måde at have vist tilknytning til danske forhold.

Endvidere fremgår af bilag 1, pkt. 5.2, at dansksindede sydslesvigere, der ikke har

bopæl i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uaf-

hængigt af ophold her i landet, hvis ansøgeren opfylder to ud af fire kriterier, dog

således at førstnævnte kriterium er obligatorisk:

1) Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig og har helt eller delvist gået i

dansk skole eller kan godtgøre danskkundskaber i skrift og tale på linje med de

krav, der stilles til andre ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation.

2) Ansøgeren er af dansk afstamning, dvs. mindst én person i ansøgerens slægt

fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen.

3) Ansøgeren har på et tidligere tidspunkt haft bopæl i Danmark i mindst tre år i

træk (undtagelsesvis vil dette kriterium kunne opfyldes ved tidligere at have

haft bopæl i et andet nordisk land, såfremt ansøgeren i øvrigt har en særlig

tilknytning til det danske mindretal).

4) Ansøgeren har i en periode på mindst 10 år sammenlagt udført aktivt bestyrel-

sesarbejde, udført frivilligt arbejde eller på anden måde været aktivt medlem i

én eller flere af det danske mindretals foreninger.

For at kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse på de lempede

betingelser for dansksindede sydslesvigere er det således bl.a. et krav, at man er

født eller opvokset i Sydslesvig, og at man helt eller delvis har gået i dansk skole

eller kan godtgøre danskkundskaber i skrift og tale på linje med de krav, der stilles

til andre ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation. Der er derimod ikke et

krav, at man skal være tysk statsborger.

Den i spørgsmålet omtalte lempelse af adgangen til tysk statsborgerskab, vil derfor

ikke have nogen betydning for muligheden for at erhverve dansk statsborgerskab

efter de lempede regler for dansksindede sydslesvigere.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

2/2