URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om status for IS og andre fundamentalistiske terrorbevægelsers tilstedeværelse i Afghanistan, og hvilken betydning de har for det humanitære arbejde i landet, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

URU alm. del

–

2021-35351

foreløbigt svar på

spørgsmål 9

ALO

05. november 2021

URU alm. del

–

svar på spørgsmål 9 fra Katarina Ammitzbøll

(KF) stillet den 11. oktober 2021 til Ministeren for

udviklingssamarbejde.

Spørgsmål

I forlængelse af udviklingsministerens deltagelse i en ekstraordinær uformel

videokonference om Afghanistan for EU’s udviklingsministre den 11.

oktober 2021 bedes ministeren svare på følgende spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, hvad der er status for IS og andre fundamentalistiske

terrorbevægelsers tilstedeværelse i Afghanistan, og hvilken betydning de har

for det humanitære arbejde i landet?

Svar

Jeg vil gerne indledningsvist understrege den betydning, som regeringen

tillægger det fortsatte humanitære arbejde i Afghanistan. Lige nu ved vi fra

bl.a. FN's Verdensfødevareprogram (WFP), at 19 mio. afghanere

–

næsten

halvdelen af befolkningen

–

er i akut risiko for at sulte. Vinteren står for

døren, og det vil gøre situationen endnu værre. Samtidig står landet i en

svær økonomisk krise, der undergraver kritiske sektorer som sundhed. Det

er derfor afgørende, at vi og det internationale samfund får nødhjælpen

frem hurtigt.

Det er ikke i nogens interesse, at landet kollapser. Vi ønsker ikke yderligere

regional ustabilitet eller flygtningestrømme.

Det er klart, at sikkerheden for de humanitære organisationer er vigtig for

at få hjælpen frem. Jeg har som bekendt for nyligt redegjort for mine

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om status for IS og andre fundamentalistiske terrorbevægelsers tilstedeværelse i Afghanistan, og hvilken betydning de har for det humanitære arbejde i landet, til ministeren for udviklingssamarbejde

vurderinger og tiltag knyttet til dette. Jeg henviser derfor her til min

besvarelse af spørgsmål 7 URU alm. del den 14. oktober 2021.

Talibans magtovertagelse stiller os i en vanskelig og dilemmafyldt situation

i forhold til spørgsmålet om at yde bistand i Afghanistan, men jeg er glad

for at se, at der i det internationale samfund, heriblandt EU, fortsat er

solidaritet med det hårdtprøvede afghanske folk i denne svære tid.

Med henblik på at kunne redegøre for IS og evt. øvrige terrorgruppers

tilstedeværelse i Afghanistan, og betydningen heraf for det humanitære

arbejde, har Udenrigsministeriet anmodet om et uklassificeret bidrag fra

Forsvarets Efterretningstjeneste. Heraf fremgår bl.a., at der opererer flere

terrorgrupper i Afghanistan, samt at det vurderes som meget sandsynligt,

at ISKP (Islamisk Stat i Khorasan-provinsen) har intention om og

kapacitet til at angribe personer involveret i humanitært arbejde i

Afghanistan, herunder NGO’er med udenlandske forbindelser. Det

fuldstændige bidrag fra Forsvarets Efterretningstjeneste er gengivet

nedenfor.

”Status

for IS og andre terrorbevægelser i Afghanistan

Talibans magtovertagelse giver større manøvrerum til terrorgrupper i og nær

Afghanistan og vil sandsynligvis øge terrortruslen fra militante islamistiske grupper i

landet og regionen som helhed. Dette skyldes, at terrorgrupper som al-Qaida, Islamisk

Stat i Khorasan-provinsen (ISKP) og andre militante pakistanske og centralasiatiske

grupper ikke længere er under pres fra afghanske sikkerhedsstyrker og amerikanske

tropper i Afghanistan. Der er en række centrale usikkerheder forbundet med

udviklingen af terrortruslen fra Afghanistan mod Vesten. Terrortruslen fra

Afghanistan vil først og fremmest afhænge af Talibans og regionale magters fremtidige

vilje og evne til at forhindre terrorgrupper i Afghanistan i at øge deres kapacitet til at

dirigere eller understøtte angreb mod vestlige interesser. Ligeledes vil den afhænge af,

hvorvidt personer fra Vesten får mulighed for at rejse til og fra Afghanistan med henblik

på at få militant træning og danne forbindelser til militante grupper.

Både Islamisk Stat og al-Qaida har brugt Vestens tilbagetrækning fra Afghanistan i

deres propaganda. Al-Qaida betragter udviklingen i Afghanistan som en monumental

sejr over USA og Vesten, som gruppen vil søge at udnytte for at øge sin globale

tiltrækningskraft.

Det er sandsynligt, at pakistanske og centralasiatiske grupper vil kunne udnytte

Talibans magtovertagelse i Afghanistan til at opbygge deres kapaciteter. Selvom disse

grupper primært udgør en regional trussel, kan deres tilstedeværelse i Afghanistan give

personer fra Vesten mulighed for at træne og opnå kamperfaring.

Truslen mod humanitære aktører i landet

Truslen fra Taliban mod NGO’er i Afghanistan vil sandsynligvis være begrænset.

Taliban har overtaget magten i et Afghanistan, som blandt mange andre problemer står

med en humanitær katastrofe. Taliban er derfor afhængig af humanitær støtte fra

NGO’er, som fortsat vil operere i Afghanistan. Taliban har i forbindelse med sin

erobring af magten i Afghanistan tilkendegivet, at Taliban ikke vil udgøre en trussel

mod ambassader, NGO’er og tilsvarende udenlandske entiteter, som vil fortsætte deres

arbejde i Afghanistan. Taliban har også en vis historik for samarbejde med NGO’er,

i de områder som Taliban kontrollerede som oprørsgruppe.

Det er meget sandsynligt, at ISKP har intention om og kapacitet til at angribe personer

involveret i humanitært arbejde i Afghanistan, herunder NGO’er med udenlandske

forbindelser. ISKP søger aktivt at underminere Talibans forsøg på at stabilisere

Afghanistan. ISKP har ved flere lejligheder angrebet humanitære nødhjælpsindsatser,

som netop arbejder for at mindske omfanget af den humanitære katastrofe i

Afghanistan.

I maj 2020 angreb ISKP fødeafsnittet på et Læger Uden Grænser støttet hospital i

Kabul og dræbte 24 personer. I juni 2021 angreb ISKP en lejr drevet af den britiske

minerydnings-NGO HALO Trust i Afghanistans Baghlan-provins og dræbte 10

lokalt ansatte. Det er meget sandsynligt, at ISKP har kapacitet til at udføre angreb

mod humanitære indsatser i særligt Afghanistans større byer samt landets østlige og

nordlige dele, hvor ISKP’s tilstedeværelse er størst.”

Med venlig hilsen

Flemming Møller Mortensen