Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2515167_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-789
GDK
17. januar 2022
URU alm. del
svar på spørgsmål 85 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 22. december 2021 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Det fremgår af ministerens talepapir fra samrådet i Udenrigsudvalget den
16. september 2021 om klimabistand (URU alm. del
samrådsspørgsmål
AX), at »Vi bruger enhver lejlighed til at presse udviklingsbankerne til at
stille alle deres finansielle muskler til rådighed for den grønne omstilling i
udviklingslandene
og med særligt fokus på de fattigste landes og
menneskers behov« (svar på URU alm. del
spørgsmål 465, 2020-21):
- Hvordan har Danmark hidtil forsøgt at sikre en ambitiøs klimadagsorden
i udviklingsbankerne?
- Hvad arbejder Danmark konkret for, at udviklingsbankerne gør for at
yde mere og additionel klimafinansiering?
- Hvad gør Danmark for at undgå, at indsatsen fører til øget gæld for
udviklingslandene?
Svar
På linje med regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats, En
Grøn og Bæredygtig Verden, samt den udviklingspolitiske strategi, Fælles
om Verden, er Danmark aktivt engageret i at øge de multilaterale
udviklingsbankers klima- og energiambitioner.
Danmark arbejder aktivt for at skubbe udviklingsbankerne i en grønnere
retning, både i forbindelse med nye kapitalindskud samt i det løbende
arbejde i bankernes bestyrelser, herunder opdatering af bankernes
strategier og politikker på klima- og energiområdet. Her er det bl.a. en
dansk prioritet at få bankerne til at øge deres klimafinansierings-
målsætninger, inklusiv målsætninger for finansiering til klimatilpasning.
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om, hvad Danmark gør for at presse på for, at udviklingsbankerne gør en indsats for den grønne omstilling i udviklingslandene, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Sammen med de nordiske lande er Danmark blandt de mest vokale i at
løfte det grønne ambitionsniveau i bankerne. Den koordinerede linje
finder blandt andet sit afsæt i fælles energipositioner i vores valggruppe i
Verdensbanken og den Afrikanske Udviklingsbank.
Gældsfinansiering er et vigtigt og nødvendigt instrument for at sikre
udviklings- og klimafinansiering, også i de fattigste og skrøbelige lande.
Der henvises i øvrigt til svar på URU alm. del.
spørgsmål 83.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen