Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2514973_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-789
GDK
17. januar 2022
URU alm. del
svar på spørgsmål 83 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 22. december 2021 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Det fremgår af OECD’s seneste statusrapport om international klima-
finansiering, »Climate Finance Provided and Mobilised by Developed
Countries
Aggregate Trends Updated With 2019 Data«, at lån udgør hele
71 procent af den offentlige klimafinansiering fra rige lande til udviklings-
lande (rapportens side 8). Hvad gør Danmark for at undgå, at klimabistand
fører til gæld for udviklingslandene?
Svar
Gældsfinansiering er et vigtigt instrument i alle landes økonomier, også i
udviklingslande, idet optagelsen af gæld muliggør vigtige investeringer i
f.eks. infrastruktur, klimaindsatser og sundhedssektoren. For at imøde-
komme det store behov for klimafinansiering, er der derfor også behov
for udlån fra bl.a. udviklingsbankerne, nationale udviklingsfinansierings-
institutioner som IFU og gennem bilaterale bistandsordninger. Disse
udlån sker som regel på lempelige vilkår med lange løbetider og lave renter.
Øget gældsfinansiering kan dog være uhensigtsmæssigt for lande med
uholdbare gældsbyrder. Derfor yder udviklingsbankerne også udviklings-
finansiering som gavebistand til de mest skrøbelige lande med uholdbare
gældsbyrder. De seneste års udvikling i udviklingslandes gældsbyrder
særligt som følge af COVID-19 pandemien
giver dog anledning til
bekymring. Danmark arbejder derfor særligt gennem udviklingsbankerne
også for at sikre, at der ydes bæredygtig långivning, og at udviklingslandene
støttes i at gennemføre økonomiske reformer, der kan forebygge uhold-
bare gældsbyrder.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen