URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. december 2021, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål B om israelske nedrivninger på Vestbredden.

Åbent samråd den 21. december 2021 kl. 8.45.

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

MENA

Dato:

15-12-2021

Sag:

2021-

Tak for muligheden for at svare på spørgsmålene om den israelske

bosættelsespolitik i forhold til Vestbredden og dens konsekvenser

for de palæstinensiske indbyggere. Spørgernes fokus er på nedriv-

ninger, tvangsforflyttelser og bosættervold og regeringens holdning

hertil.

Det er vigtige spørgsmål, og jeg har set frem til at drøfte dem i dag.

Jeg vil gerne starte med at gentage regeringens helt klare holdning

til den israelske bosættelsespolitik: De israelske bosættelser på

Vestbredden er ulovlige og underminerer muligheden for en to-

statsløsning.

Vi har gennem den seneste tid været vidne til en bekymrende ten-

dens i form af nye bosættelsesplaner og stigende bosættervold. Det

udtrykte jeg også bekymring over i en nylig telefonsamtale med min

israelske kollega, Lapid. Ligesom vi løbende gør dette klart for de

israelske myndigheder. Handlinger, der følger af bosættelsespoli-

tikken, såsom nedrivninger, tvangsforflyttelser og konfiskeringer af

palæstinensisk ejendom, betragter regeringen og EU ligeledes som

værende i strid med folkeretten.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. december 2021, til udenrigsministeren

Derudover udgør voldelige overgreb begået af israelske bosættere

mod civile palæstinensere et stort og voksende problem. FN rappor-

terer her i 2021 om det højeste antal hændelser, siden man begyndte

at indsamle data i 2012. Det er en dybt bekymrende udvikling, som

Israel aktivt bør bidrage til at forhindre. Det er således regeringens

og EU’s

holdning, at de israelsk myndigheder har et ansvar for at

beskytte palæstinensere i de besatte områder, stoppe volden og rets-

forfølge voldsudøverne.

Regeringens position er således fuldstændig klar og i tråd med

EU’s

politik i spørgsmålet om den mellemøstlige fredsproces, som der

heldigvis også er bred enighed om i Folketinget.

* * *

Når vi mere specifikt ser på område C på Vestbredden, er Danmarks

og EU’s politik, at fastholdelsen af palæstinensisk tilstedeværelse i

området er afgørende for levedygtigheden af en fremtidig palæsti-

nensisk stat. Område C udgør mere end 60 pct. af Vestbredden og

indeholder landområderne med det største potentiale for palæsti-

nensisk udvikling, herunder hovedparten af palæstinensiske land-

brugs- og græsningsarealer.

I mellemtiden er vi desværre vidne til, at Israel fastholder sine om-

fattende restriktioner for palæstinensernes bevægelsesfrihed og an-

vendelsen af landområder på Vestbredden til veje for bosættere,

træningsområder for de israelske sikkerhedsstyrker, naturreservater

og så videre.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. december 2021, til udenrigsministeren

Disse restriktioner begrænser palæstinensernes adgang til og udvik-

ling af de palæstinensiske områder betydeligt. Samtidig er det nær-

mest umuligt for palæstinensere at få byggetilladelser i område C.

Det er derfor et mål for Danmark og EU at forbedre palæstinensisk

adgang til og udvikling af område C. Det tager den nye strategiske

ramme for Palæstina 2021-25 højde for med sit fokus på bl.a. mar-

ginaliserede lokalsamfunds rettigheder og fremme af økonomisk

udvikling og jobskabelse.

Vi støtter bl.a. palæstinensiske lokalsamfund via skabelsen af bæ-

redygtige og anstændige jobs inden for landbrugs- og fødevaresek-

toren. Vi støtter også konstruktion og opgradering af infrastruktur

såsom veje og elektricitetsforsyning sammen med EU.

Når det gælder konkrete spørgsmål om humanitær adgang på Vest-

breddens område C og konsekvenser af nedrivninger og konfiske-

ringer, er der samtidig ingen tvivl om, at vi står stærkere sammen i

et donorfællesskab end hver for sig.

Som medlem af West Bank Protection Consortium, der er en sam-

menslutning af donorer engagerede i område C, søger Danmark der-

for sammen med de øvrige medlemmer at skabe et fælles pres på

Israel for at få nedrivninger og konfiskeringer af palæstinensisk

ejendom på Vestbredden indstillet.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. december 2021, til udenrigsministeren

Det gælder situationen i forhold til beduinsamfundet Humsa al

B’qaia. Danmark deltog i november 2020 sammen med medlem-

merne af West Bank Protection Consortium og flere andre landes

diplomatiske repræsentanter i et fælles besøg i Humsa for at mar-

kere vores modstand mod nedrivningerne og ødelæggelserne. Lige-

som vi offentligt kritiserede den israelske fremfærd. Vi følger fort-

sat situationen i beduinsamfundet tæt.

West Bank Protection Consortium udgøres af Belgien, Danmark,

EU, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Luxemburg, Spanien, Sve-

rige, UK og nu også Tyskland, som blev indlemmet tidligere på året.

Jeg er ikke i tvivl om, at en fælles og koordineret indsats fra denne

solide donorkreds gør større indtryk på israelske myndigheder, end

hvad vi kunne opnå alene fra dansk side.

Af samme grund har vi mere end tredoblet det danske bidrag til

konsortiets arbejde med juridisk bistand i det nye bilaterale pro-

gram. Det har vi gjort, fordi data viser, at det virker. Gennem vores

støtte til Konsortiets arbejde med juridisk bistand har vi bidraget til,

at cirka 8.000 personer, heraf næsten halvdelen kvinder, har undgået

at blive gjort hjemløse som følge af Israels nedrivninger i område

* * *

Vold udøvet af israelske bosættere udgør som nævnt et stigende

problem. Det viser tallene fra FN tydeligt.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. december 2021, til udenrigsministeren

Voldelige handlinger begået af bosættere omfatter både angreb på

personer og ødelæggelse af privat ejendom, infrastruktur og palæ-

stinenseres levebrød. Ud over den direkte skade er bosættervolden

også med til at skabe et miljø, hvor palæstinensere af frygt undlader

at dyrke deres jord, og hvor børn forhindres i at gå i skole. Det er

helt uacceptabelt.

Dansk udviklingsbistand i form af støtte til palæstinensiske land-

brug har to gange i 2021 været udsat for hærværk begået af israelske

bosættere. Bl.a. blev flere tusinde nyplantede mandeltræer ødelagt

ved landsbyen Deir Nidham nord for Ramallah i april i år. Herud-

over blev næsten 1000 nyplantede mandeltræer og 800 meter hegn

ødelagt ved landsbyen Sebastia i oktober.

De to tilfælde er dybt bekymrende. Dels fordi de er del af et større

billede, hvor omfattende chikane af palæstinensere i område C øger

risikoen for, at familier og landsbyer tvinges til at forlade deres

hjem og jord. Dels fordi danske skattekroner er gået tabt.

Og når vi oplever tilfælde, hvor de israelske sikkerhedsstyrker har

undladt at søge at forhindre angreb fra bosættere, selv om de havde

mulighed for det, er det meget alvorligt. Og så må vi rette blikket

mod de israelske myndigheder.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. december 2021, til udenrigsministeren

Forsvarsminister Benny Gantz har fordømt de seneste angreb, og

udenrigsminister Yair Lapid har i forbindelse med et særligt vold-

somt angreb i september udsendt et tweet, hvor han kaldte volden

for terror og opfordrede til, at gerningsmændene blev retsforfulgt.

Det er for så vidt positivt. Men der er ingen tvivl om, at der er behov

for endnu mere konkret og tillidsskabende handling fra israelsk

side, hvis udviklingen skal vendes.

Jeg er meget bekymret for, at problemet vil vokse, hvis den israel-

ske regering ikke handler, og at risikoen for modangreb mod israel-

ske styrker og bosættere også vil stige. Danmark har sammen med

ligesindede lande fokus på at adressere bosættervold. Der anvendes

flere diplomatiske værktøjer, herunder feltbesøg for at skabe op-

mærksomhed, og kritisk dialog med de israelske myndigheder og

den israelske regering.

Jeg tog emnet op under min samtale med min israelske kollega tid-

ligere på efteråret, ligesom vi løbende gør det i de diplomatiske kon-

takter med den israelske regering. Senest rejste vi tidligere i decem-

ber emnet over for myndighederne i Israel.

* * *

Jeg vil gerne til sidst slå fast, at alle de ovennævnte problemstillin-

ger jo ikke mindst kommer af, at vi fortsat ikke har en løsning på

konflikten mellem Israel og Palæstina.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. december 2021, til udenrigsministeren

Her er det centralt, at EU bidrager aktivt og gerne i tæt dialog med

USA for at fremme konstruktive forhandlinger om en fredsløsning.

Det vil vi fra dansk side fortsætte med at bakke op om.

Ligesom vi vil fastholde den kritiske dialog med Israel om alle de

elementer, som underminerer muligheden for en fredsløsning, her-

under bosættelser, nedrivninger, bosættervold, mv. Tilsvarende vil

vi i dialogen med palæstinenserne fortsætte opfordringerne til at

håndtere væsentlige udfordringer for en fredsløsning, navnlig beho-

vet for afholdelse af valg og intra-palæstinensisk forsoning.

Det er samtidig vigtigt at holde sig det grundvilkår for øje, at det i

sidste ende er parterne, som skal forhandle. Og det kræver forhand-

linger i god tro om en retfærdig og varig løsning på konflikten, med

konstruktiv hjælp fra alle relevante og nødvendige aktører.

Tak for ordet.