Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2508139_0001.png
Udviklingsministerens talepapir til brug for samråd om analysen af
udviklingssamarbejdet ”Reform eller Udsalg” af finanslovsforslaget for
2022
(Udenrigsudvalget)
17.12.2021
Taletid: 15 minutter
Tak for ordet og for spørgsmålene.
Siden samrådsspørgsmålet blev stillet er der indgået en aftale om
finansloven for 2022. Det gør ikke vores drøftelse mindre relevant
eller aktuel. For den kommende finanslov er fortsat et godt
udgangspunkt for at drøfte, hvordan vi med dansk bistand får mest
mulig
muskel
bag
de
strategiske
prioriteter
i
den
udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, og som der er bred
enighed om i Folketinget.
Af hensyn til tiden vil jeg gå direkte til spørgsmålene.
***
[Hvad ministeren mener om analysens konklusioner, bl.a.: Spørgsmål A.1:
“Næsten halvdelen af Danmarks udviklingsbistand går til at realisere S-
regeringens asyl- og udlændingepolitik”?]
Der spørges i spørgsmål A til min holdning til påstanden om, at
næsten halvdelen af Danmarks udviklingsbistand skulle gå til at
realisere regeringens asyl- og udlændingepolitik.
Mit svar er, at regeringen har lagt en ambitiøs linje med den
kommende finanslov 2022, så vi bruger ca. 5,6 mia. kr. ud af de
1
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
godt 14 mia. kr., som Udenrigsministeriet administrerer, til
strategiens prioritering af at hjælpe flere bedre i nærområder og i
skrøbelige stater og håndtere irregulær migration bl.a. ved at
skabe bedre fremtidsmuligheder lokalt.
Det samlede beløb på 5,6 mia. kr. – som svarer til ca. 40 pct. og
dermed ikke halvdelen af bistanden – favner en bred vifte af
indsatser. Det omfatter vores humanitære bistand på 2,7 mia. kr.
Og det omfatter langsigtede udviklingsindsatser i skrøbelige
lande som Burkina Faso og Mali.
Midlerne under nærområde- og migrationsfonden vil bl.a. gå til
teknisk bistand og kapacitetsopbygning i nærområderne, langs
migrationsruterne og i relevante tredjelande og det vi kalder
’fremtidens flygtningerespons’. Det handler om at tænke
langsigtet fra start i flygtningekriser bl.a. sammen med
værtssamfundets myndigheder. Det gør vi i erkendelse af, at
flygtninge desværre oftest må vente i årevis på at vende sikkert
tilbage til deres hjem.
Budgetlinjen med ’noget-for-noget’-midlerne under nærområde-
og migrationsfonden blev i øvrigt oprettet under den borgerlige
regering på FL18.
2
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
Jeg er faktisk stolt af, at Danmark kan afsætte et så stort beløb til
området.
Det er også noget, som danskerne støtter. Den seneste
undersøgelse af danskernes holdninger og kendskab til det danske
udviklingssamarbejde viste både en stigende opbakning til
Danmarks udviklingssamarbejde, OG at danskerne mener, at vi
bør prioritere hjælp i nærområder og støtte i akutte
krisesituationer.
Det kan jeg virkelig godt forstå. FN’s Flygtningeorganisation
UNHCR’s seneste rapport vurderer, at mere end 84 millioner
mennesker er fordrevne.
Ud over at støtte i nærområderne er det afgørende, at vi hjælper
landene langs migrationsruterne med at håndtere
migrationsudfordringerne – og gøre det mere humant.
***
[Spørgsmål A.2: Regeringen sætter endnu flere penge af til klima og miljø, men sender
fortsat regningen til de fattige. Den samlede udviklingsbistand sættes nemlig ikke i
vejret?]
Et andet udsagn er, at regeringen sender regningen for den
stigende klimabistand videre til de fattige, som det angives i
spørgsmål A.
3
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
Det er jeg naturligvis heller ikke enig i. Og jeg køber ikke
præmissen bag den påstand: Nemlig at klimabistand og
fattigdoms-bekæmpelse er to forskellige ting.
Udfordringerne hænger tæt sammen, og arbejdet for Parisaftalen
og FN’s Verdensmål er to sider af samme sag. Jeg synes netop,
det er styrken i vores udviklingspolitiske strategi, at vi
anerkender, hvordan de mange udfordringer hænger sammen.
Mange af de allerfattigste lande i verden er også de mest
klimaudsatte.
Regeringen har sat et mål om, at mindst 30 pct. af bistanden til
udviklingslandene skal være grøn fra 2023. Allerede på FL22 er
der med finanslovsaftalen afsat ca. 3,5 mia. kr. i grøn bistand.
Heraf er ca. 2,8 mia. kr. målrettet klimaaktiviteter.
Dertil kommer de midler, som Danmark hvert år mobiliserer
offentligt og privat, f.eks. gennem de multilaterale banker.
Det er en legitim politisk diskussion, om Danmark skal yde mere
end 0,7 pct. af BNI årligt. Men der er som drøftet ved tidligere
lejlighed ingen internationale forpligtelser, der siger, at
klimabistanden skal være oven i de 0,7 procent. Det sagt, så
glæder jeg mig over, at der som et led i aftalen om finansloven
blev tilført ekstra 100 mio. kr. til klimabistanden, så vi har endnu
flere midler til den grønne dagsorden i 2022.
4
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
***
[Spørgsmål A.3: Dansk udviklingsbistand til Det sydlige Afrika er historie. Nu er det
regeringens fokus på migration, der afgør, hvilke lande dansk bistand går til?]
Der peges i samrådsspørgsmålet også på bistanden til det sydlige
Afrika, og på, at det er ”regeringens fokus på migration, der
afgør, hvilke lande dansk bistand går til”.
Med den nye udviklingspolitiske strategi har vi et klart fælles
politisk ønske - som 8 partier deler - om en udviklingspolitik, der
kan hjælpe flere bedre. Vi er fælles om ønsket om at prioritere
indsatsen i skrøbelige stater og deres nærområder.
Det ligger i det at prioritere, at man så også må vælge noget fra.
I Afrika har Danmark allerede et stærkt engagement i nogle af de
mest skrøbelige lande i Sahel og på Afrikas Horn. Her har vi
været længe. Og her finder vi de kriser og konflikter, som for
alvor truer fred, stabilitet og bæredygtig udvikling.
Samtidig vil vi bruge nogle af vores andre udviklingsinstrumenter
i andre, mere stabile lande, herunder i f.eks. Ghana, Sydafrika og
på sigt også Tanzania, som vi gradvist trækker os ud af de næste
5
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
par år. I disse lande, vil vi have det, som i strategien betegnes
”målrettede partnerskaber”, hvor enkelte eller flere af vores
instrumenter kommer i spil afhængigt af den specifikke kontekst.
[Ad punkt A.4: Dansk bistand til Afrika falder, selv om både nuværende og tidligere
regeringer har lovet, at de ville sætte den i vejret?]
Det anføres også, at dansk bistand til Afrika falder. Men det er
altså ikke det, vores prioritering og tallene viser. Afrika er fortsat
det geografiske omdrejningspunkt for Danmarks
udviklingspolitiske prioriteter. Vi fastholder med næste års
finanslov dette års niveau for bistanden til Afrika på ca. 7,1 mia.
kr. på tværs af bistanden til udviklingslandene. Og vi forventer
dette beløb vil stige til minimum 8 mia. kr. når vi kommer til
2025.
[Spørgsmål B: Om ministeren mener, at der er overensstemmelse mellem den nylig
aftalte strategi “Fælles om Verden” og hovedlinjerne i Finanslovsforslaget for 2022
særligt hvad angår demokratiske rettigheder? Styrke governance og gældshåndtering?
Styrke lokal privat sektorudvikling og jobskabelse? Landbrug og fødevaresikkerhed?
Og Skrøbelige stater inkl. Resolution 1325?]
Går vi til spørgsmål B, om der er overensstemmelse mellem
strategien “Fælles om Verden” og hovedlinjerne i Finansloven for
2022, så er mit svar: Ja, naturligvis.
6
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
Der spørges særligt til demokrati og menneskerettigheder. De
udgør som nævnt i andre sammenhænge strategiens fundament.
Vi har en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, der betyder, at vi
tænker menneskerettigheder ind på tværs af vores indsatser.
I alle de lande med hvem, vi har et udvidet partnerskab, støtter vi
en lang række demokrati- og menneskerettighedsindsatser, og vi
arbejder aktivt med menneskerettigheder på tværs af alt fra vand-
indsatser til fred- og stabilisering.
Et eksempel er vores nyligt lancerede Demokratiinitiativ – Tech
for Democracy, der bl.a. arbejder for, at digitale teknologier
styrker demokratiske processer og mobiliserer civilsamfundet.
Der afsættes derudover også 14 mio. kr. til specifikt at styrke
civilsamfundets råderum.
Gældshåndtering er også en vigtig del af governance-
dagsordenen. Med COVID-krisen er udfordringerne kun blevet
større. Derfor støtter vi op om koordinationen i Parisklubben,
som er gruppen af vestlige kreditorlande, og G20’s styrkede
indsats på gældsområdet. Fra dansk side lægger vi i Parisklubben
vægt på, at gældslettelse går hånd i hånd med tiltag, der styrker
forvaltningen af gæld og offentlige finanser.
Der spørges også til privatsektorudvikling, jobskabelse, landbrug
og fødevaresikkerhed. Med finansloven for 2022 styrker vi
7
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
mulighederne for at understøtte den private sektors rolle og
erhvervslivets engagement i bæredygtig udvikling og den grønne
omstilling.
Der afsættes blandt andet 100 mio. kr. til
klimaudviklingspartnerskaber, der skal sikre inddragelse af
virksomheder og andre aktører i grønne løsninger i
udviklingslandene. Ligesom vi styrker myndighedssamarbejdet
inden for bl.a. fødevaresektoren, hvor der f.eks. arbejdes med at
skabe rammer for en økologisk mælkeproduktion i Indonesien.
Hertil kommer de aktiviteter, som Investeringsfonden for
Udviklingslande gennemfører og den nye udviklingsgaranti
pilotordning, som har potentialet til at mobilisere yderligere 3-4
mia. kr. i privat finansiering til investeringer i blandt andet grøn
omstilling.
Når det kommer til FN’s Sikkerhedsråds-resolution 1325 om
kvinder, fred og sikkerhed, så er en fuld, lige og meningsfuld
deltagelse af kvinder og unge i konfliktforebyggelses- og
fredsindsatser i skrøbelige stater en gennemgående dansk
prioritet.
Regeringens tværministerielle 1325-handlingsplan fra 2020
fremhæver bekæmpelsen af seksuel og kønsbaseret vold mod
kvinder i konfliktsituationer. Derfor afsætter vi 50 mio. kr. under
8
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
Freds- og Stabiliseringsfonden i 2022 bl.a. til FN’s
Generalsekretariats specialrepræsentant for bekæmpelse af
seksuel vold i konflikter.
[Spørgsmål C: Hvilke indholdsmæssige konsekvenser mener ministeren, det vil få, at
begrebet “prioritetslande” erstattes med “udvidede partnerskabslande”?]
Spørgsmål C retter sig mod, hvad jeg mener, det betyder, at vi
ændrer prioritetslandebegrebet. Strategien, som både EL og K jo
har været meget aktivt medvirkende til at definere, introducerer
begrebet ”udvidet partnerskab”. De lande, som vi har udvidede
partnerskaber med, har vi et bredt og dybt partnerskab med, hvor
alle vores udviklingspolitiske værktøjer kan bringes i spil. Det
ligger i terminologien. Her vil vi også være til stede med et større
udviklingsengagement.
Snarere end at vi ”udpeger” særlige lande til prioritetslande, vil
det være bredden og dybden af vores engagement i et konkret
land, der definerer, om vi har et udvidet partnerskab med dem.
Og det hviler jo blandt andet på vores løbende politiske
diskussioner og på de finansielle prioriteringer i de årlige
finanslove. F.eks. har vi udvidede partnerskaber med ”gamle”
prioritetslande som Burkina Faso, Uganda, Mali og Kenya.
[Spørgsmål D: Hvad mener ministeren om OECD/DACs løftede pegefinger over den
voldsomme danske satsning på migrationsindsatsen i finansloven?
9
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. december 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde
Og til sidst, i forhold til OECD DAC peer reviewets bemærkning
om en potentiel inkonsistens mellem indenrigspolitiske og
udviklingspolitiske hensyn, når det kommer til flygtninge, asyl og
irregulær migration.
Til det kan jeg svare klart: Der er ikke nogen inkonsistens. Der er
ingen tvivl om, at bekæmpelse af irregulær migration er både en
udviklingspolitisk og indenrigspolitisk prioritet.
Faktisk vil jeg godt advare mod at forsøge at 'friholde'
udviklingspolitikken fra alt, hvad der måtte afspejle hjemlig
politisk debat og 'indenrigspolitik'. Udviklingspolitikken skal
være relevant både ude og hjemme. For det er netop meningen, at
udviklingspolitikken skal vække genklang i den brede danske
befolkning. Ellers kan jeg godt være bekymret for, om den
folkelige opbakning til udviklingspolitikken over tid risikerer at
erodere.
Tak for ordet.
10