Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-2675
ALO
04. november 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 6 fra Eva Flyvholm (EL)
stillet den 11. oktober 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad vil ministeren gøre for at sikre de tilbageværende ngo-medarbejdere
i Afghanistan, især kvinderettighedsaktivister, der lige nu bliver truet på
livet af Taleban?
Svar
Konsekvenserne af Talibans uventede og hastige magtovertagelse er
hjerteskærende. Situationen i Afghanistan er dybt ulykkelig for det
afghanske folk, som nu står over for en vanskelig og usikker fremtid. Der
er naturligvis en særlig bekymring for de afghanere, som har arbejdet for
bl.a. menneskerettigheder, ytringsfrihed, kvinders og pigers ligestilling og
demokrati, og som i kraft heraf nu bliver truet af Taliban.
Hertil kommer, at der rapporteres om alvorlige overgreb fra Talibans side
fra bl.a. internationale NGO’er. Bl.a. derfor har Danmark først i EU-regi,
dernæst i en større kreds af lande aktivt arbejdet for vedtagelsen af en stærk
resolution om Afghanistan i FN’s Menneskerettighedsråd,
som sikrer FN-
monitorering
og
-rapportering
af
udviklingen
på
menneskerettighedsområdet. Resolutionen blev vedtaget d. 7. oktober
2021.
Desværre har Talibans ageren på dette centrale område, i modsætning til
deres tidligere løfter, været mangelfuld og ikke meget tyder på, at det bliver
bedre. Det er derfor nødvendigt med løbende systematisk FN
monitorering, selvom dette næppe i sig selv vil være tilstrækkeligt. Af
samme grund har vi i EU vedtaget konklusioner, der fremsætter konkrete
pejlemærker, som det fremadrettede forhold til Taliban-styret skal holdes
op imod, hvoraf en er respekt for menneskerettigheder, herunder særligt
kvinder og minoriteters rettigheder, retsstats-principper og mediefrihed.