Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2506316_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 32643
MLS
19. december 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 49 fra Michael Aastrup
Jensen (V) stillet den 2. december 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke udenrigspolitiske initiativer, udspil, eller
lignende, der er igangsat som en konsekvens af det, der med
udenrigsministerens egne ord bygger på et »socialdemokratisk værdisæt«?
Svar
Vi lever i dag i en omskiftelig verden, hvor vi ikke længere kan tage det for
givet, at der i vores internationale samarbejde i EU, FN mv. fortsat står
respekt om de fælles spilleregler, der fremmer international sikkerhed, fair
verdenshandel og forudsigelige samarbejdsrelationer mellem nationer.
Når vi står over for en sådan usikkerhed, er vi i høj grad nødt til at definere
et solidt dansk udgangspunkt, som vi kan tage bestik af. Derfor har det i
særlig grad været afgørende for mig at tage afsæt i et socialdemokratisk
værdisæt.
Det gælder for eksempel, når vi sætter fokus på arbejdstagerettigheder i
Forum for Fair og Bæredygtig Handelspolitik, hvor vi samler
erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og civilsamfund for bl.a. at arbejde
for en social retfærdig handelspolitik. Det gælder også når regeringen er
en stærk fortaler for og en aktiv støtte af de internationale forpligtende
fællesskaber. Med dansk medlemskab
i FN’s
Menneskerettighedsråd, har
regeringen sat fokus på den positive betydning, som
menneskerettighederne har for staters demokratiske udvikling og interne
sammenhængskraft. For individers frihed og lige muligheder. Som
medlem af rådet har vi blandt andet været med til at påpege alvorlige
menneskerettighedskrænkelser i Saudi-Arabien, Belarus, Kina og
Myanmar. Vi arbejder også aktivt for fremme af menneskerettigheder og
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvilke udenrigspolitiske initiativer, udspil, eller lignende, der er igangsat som en konsekvens af det, der med udenrigsministerens egne ord bygger på et »socialdemokratisk værdisæt«, til udenrigsministeren
2
demokrati igennem EU, hvor
vi bl.a. har presset på for at bruge EU’s
sanktionsregime over for Belarus. Her er regeringen, i lyset af den stærkt
kritisable situation for civilsamfundet og demokratiske kræfter i Belarus
samt regimets instrumentalisering af migration målrettet EU-
medlemsstater, hovedforslagsstiller på den femte sanktionspakke mod
Belarus. Jeg vil også gerne fremhæve vores Tech for Democracy initiativ,
hvor Danmark går i front for at styrke det globale digitale demokrati. Vi
skal stille de store tech-virksomheder til ansvar og understrege at
demokratisk vedtagne love står over deres brugervilkår. Et yderligere
eksempel er lanceringen af Den Ny Demokratifond, der sætter
civilsamfundspartnerskaber i centrum for arbejdet for mangfoldige
civilsamfund i Hviderusland, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og
Aserbajdsjan. Et forslag som jeg selv var med til at fremsætte som
udenrigsordfører i 2008, og som jeg nu har kunnet realisere.
Der er således mange eksempler at fremhæve, men hovedpointen for mig
er, at en værdibaseret udenrigspolitik aldrig må blive til symbolpolitik,
megafondiplomati eller paradeforslag. En klog værdibaseret
udenrigspolitik er ikke en serie af engangsforeteelser og -markeringer. Nej,
værdipolitikken skal ligge som en rød tråd igennem hele den førte
udenrigspolitik, hvor man løbende vurderer hvordan man
også på langt
sigt, bedst fremmer vores værdier og principper. Langt størstedelen af
disse værdier er der bred og tværpolitisk opbakning til. Det er en styrke
ved vores folkestyre og vores udenrigspolitik. Det er stigende grad vigtigt,
at de værdier, som vi tager udgangspunkt i, giver os svar på, hvor vi skal
stille os i den globale værdikamp. Samtidig er det også klart, at der er
ideologiske forskelle på partiernes værdi- og verdenssyn. Lige såvel som
jeg ved, at spørger anlægger et liberalistisk værdi- og verdenssyn, anlægger
jeg et socialdemokratisk.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod