Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-40161
ALO
20. december 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål fra Christian Juhl (EL) stillet
den 29. november 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål 42
Vil ministeren kræve frigivelse af de politiske fanger i Nicaragua, at de
gives absolut tiltalefrafald, at de får alle deres rettigheder igen, herunder
studiepladser, ret til ID-kort, pas, ret til at rejse etc.?
Svar
EU har løbende opfordret til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af
alle politiske fanger og til annullering af retssagerne mod dem.
I tillæg hertil har jeg tidligere i år i forbindelse med et bilateralt møde med
den nicaraguanske udenrigsminister fremhævet den kritiske
menneskerettigheds- og demokratisituation i landet, herunder forfølgelsen
af politiske modstandere.
I lyset af de manglende demokratiske fremskridt er det regeringens
holdning, at EU skal være klar til at anvende alle diplomatiske
instrumenter, herunder kritiske erklæringer, restriktive foranstaltninger
(sanktioner) og samarbejde med det internationale samfund for at fremme
demokrati og menneskerettigheder i Nicaragua.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod