Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-19853
SP
20. december 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 39 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 26. november 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål 39
Den nye tyske regering skriver i sin koalitionsaftale:
»... Vi har brug for en nedrustningspolitisk offensiv og ønsker at spille en
ledende rolle i at styrke internationale nedrustningsinitiativer og ikke-
spredningsregimer, herunder Stockholm Nuclear Disarmament Initiative.
Vi vil arbejde for at sikre, at NPT-gennemgangskonferencen giver en reel
fremdrift for atomnedrustning. Vores mål forbliver en verden fri for
atomvåben (Global Zero) og som et resultat et Tyskland fri for atomvåben.
Vi er stærkt engagerede i en opfølgningsaftale til NewSTART, som udover
nye strategiske atomvåbensystemer også omfatter kort- og
mellemdistancesystemer.
Vi går ind for forhandlinger mellem USA og Rusland om fuldstændig
nedrustning på det substrategiske område. Vi ønsker at inddrage
atomvåbenstater som Kina tættere i atomnedrustning og våbenkontrol.
I lyset af resultaterne af NPT-gennemgangskonferencen, og i tæt samråd
med vores allierede, vil vi konstruktivt støtte traktatens hensigt som
observatører (ikke som medlemmer) på konferencen mellem parterne i
atomvåbenforbuddet. ...«
Dermed vil både Norge og Tyskland, som begge er centrale medlemmer af
NATO, tilslutte sig konferencen om atomvåbenforbuddet. Kan det i det lys
også blive aktuelt, at Danmark tilslutter sig som observatør? Hvis ikke, hvad
skal der så til, for at Danmark tilslutter sig som observatør?
Svar
Regeringen har noteret, at de nye regeringer i henholdsvise Norge og
Tyskland i deres regeringsgrundlag omtaler intentioner i forhold til
eventuel deltagelse som observatør i statspartmøder i Traktaten om