URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om danske humanitære organisationer og foreningers mulighed for at overføre midler til humanitære aktiviteter i skrøbelige stater, til ministeren for udiviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2021-39820

HCE

7. december 2021

URU alm. del

–

svar på spørgsmål 33 fra Christian Juhl (EL)

stillet den 11. november 2021 til Ministeren for

udviklingssamarbejde.

Spørgsmål

Påtænker ministeren at indlede et samarbejde med hhv. erhvervsministeriet

og justitsministeriet for at identificere og gennemføre løsninger, så det bliver

muligt for danske humanitære organisationer og foreninger at overføre

midler til humanitære aktiviteter i skrøbelige stater med hjælp fra danske

banker? Som det er nu, ønsker bankerne generelt set ikke at lade mindre

danske foreninger oprette foreningskonti, hvis de har aktiviteter i

”højrisikolande”,

og de er uforholdsmæssigt forbeholdne i forhold til at

overføre midler for større danske humanitære organisationer

–

med

henvisning til sanktioner, hvidvask og antiterror-lovgivning.

Svar

Den udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden” slår fast, at Danmark

skal forebygge humanitære kriser og være en stærk humanitær partner

under og efter kriser. Det er derfor vigtigt for mig, at den danske støtte til

humanitære indsatser og udviklingsaktiviteter kan komme frem i de

skrøbelige lande, hvor Danmark har et engagement. Det er et emne, jeg

også tidligere har svaret på i URU spørgsmål 3 og 4 af 11. oktober 2021.

Skrøbelige lande er ofte præget af svag regeringsførelse og et svagt

bankvæsen. I nogle tilfælde kan de være pålagt internationale sanktioner.

Og der kan være en mærkbart større risiko for økonomisk kriminalitet

samt tilstedeværelsen af terrorgrupper. Derfor bliver skrøbelige lande ofte

anset for højrisikoområder i forhold til netop hvidvask og

terrorfinansiering. Det kan give forskellige udfordringer med overførsler.

Udfordringer for mindre, danske organisationer og foreninger

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om danske humanitære organisationer og foreningers mulighed for at overføre midler til humanitære aktiviteter i skrøbelige stater, til ministeren for udiviklingssamarbejde

Overførsler til skrøbelige lande kan især være en udfordring for mindre

danske organisationer og foreninger, som er engageret i

udviklingsbistanden. Det er i praksis nødvendigt at anvende bankkonti i

Danmark, når danske foreninger og organisationer vil overføre midler til

samarbejdspartnerne i udlandet. Jeg ved, at foreninger, organisationer og

pengeinstitutter kan opleve overførslen af midler som besværlig grundet

bekæmpelsen af kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering, som de

senere år har medført øgede og skærpede krav nationalt og internationalt.

Det danske foreningsliv spiller i mine øjne en vigtig rolle i vores

udviklingsengagement. Det bakker regeringen op om, og vi understøtter

arbejdet gennem blandt andet Civilsamfundspuljen, som forvaltes af

Civilsamfund i Udvikling (CISU). Derfor er jeg også glad for, at der i

foråret 2021 har været nedsat en arbejdsgruppe mellem foreningerne og

pengeinstitutterne og med danske myndigheder som observatører til at

kigge netop på muligheder for at lette byrderne mellem foreninger og

pengeinstitutter på området.

Jeg ved, at arbejdsgruppen har leveret en række konkrete anbefalinger, og

at Erhvervsministeriet og Finanstilsynet med input fra relevante

myndigheder på baggrund heraf udarbejder en ny vejledning for

risikoklassifikation, der skal sikre opmærksomhed hos pengeinstitutterne

om, hvordan foreninger risikoklassificeres. Såvel banksiden som

foreningssiden deltager i arbejdet med vejledningen. Jeg er glad for, at

CISU siden september i år også er trådt ind i dette arbejde for at varetage

synspunkterne for

CISU’s

foreninger og organisationer.

Udenrigsministeriet har været i dialog med Erhvervsministeriet og fulgt

arbejdet med vejledningen igennem CISU. Jeg forventer, at vejledningen

kan bidrage til at gøre foreningernes byrder så lave som muligt i forhold

til særligt dokumentationskravene i mødet med pengeinstitutterne.

Udfordringer for større, danske humanitære- og udviklingsorganisationer

Også større danske organisationer oplever udfordringer med overførsler

til skrøbelige lande. Her er der oftest tale om store finansielle overførsler,

der skal dække organisationernes lokale udgifter til fx lønninger, indkøb

og nødhjælpsaktiviteter.

Her kan især internationale sanktioner skabe udfordringer. Det ses for

eksempel i Afghanistan, hvor sanktionspålagte Taliban-medlemmer sidder

med ansvar for ministerier og myndigheder. Det giver udfordringer for

humanitære organisationer, der skal kunne godtgøre, at midler ikke havner

hos sanktionspålagte personer eller organisationer. Sanktioner er dog et

vigtigt værktøj i den internationale indsats for at fremme fred og stabilitet

samt understøtte demokratiske principper og menneskerettigheder.

Sanktioner vil også fremadrettet indtage en vigtig plads i Danmarks og

EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Netop derfor er det centralt for mig, at der er tilstrækkelige humanitære

undtagelser på plads til de gældende sanktionsregimer. Det arbejder vi

aktivt for. For eksempel har Danmark for nyligt medunderskrevet et brev

til FN’s Sikkerhedsråd, hvor vi sammen med ligesindede lande anmoder

om humanitære undtagelser

til NGO’er og internationale organisationer

for FN’s sanktioner i Afghanistan. Ifølge det i New York oplyste tegner

der sig i Sikkerhedsrådet en interesse for at forhandle og finde en løsning.

Fra dansk side ser vi selvsagt gerne, at dette sker hurtigst muligt.

Selv når der er humanitære undtagelser på plads, oplever vi dog, at nogle

pengeinstitutter vurderer, at det er for risikabelt at overføre midler til visse

lande. Det har vi især set i Syrien, hvor det i en periode har været meget

vanskeligt at få penge ind i landet selv til humanitære indsatser. Det kan

også vise sig at være en udfordring i Afghanistan.

Det er vigtigt at understrege, at der her er tale om en fælles international

udfordring. Overførsler til lande som Syrien og Afghanistan er vanskeligt

for en lang række internationale pengeinstitutter

–

herunder de såkaldte

korrespondentbanker, der i mange tilfælde fungerer som mellemled for

danske pengeinstitutter ved overførsler til lande, hvor de danske

pengeinstitutter ikke selv har direkte samarbejdsaftaler. Derfor er det

heller ikke en problematik, som vi kan løse fra dansk side alene.

Udenrigsministeriet har igennem længere tid været tæt involveret i at søge

løsninger for de danske organisationer. Ministeriet har haft dialog med

flere af de berørte organisationer og siddet med i møder med de

involverede pengeinstitutter. Der er ikke nogen lette løsninger, men også

her fortsættes indsatsen om at finde veje frem sammen med de relevante

myndigheder og berørte organisationer.

Med venlig hilsen

Flemming Møller Mortensen