Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2497994_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 39450
GDK
9 december 2021
URU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 32 fra Christian Juhl
(EL) stillet den 11. november 2021 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
”Danwatch har beskrevet retssagen om Lake Turkana Wind Project (”En
dansk vindmøllepark er Kenyas største grønne investering nogensinde.
Nu har en domstol kend den ulovlig”, danwatch.dk, den 1. november
2021).
I september 2021 besluttede tre enige dommere, at stammerne har ret.
Overdragelsen af jord til Late Turkana Wind Power project er sket ulovligt
og i strid med Kenyas forfatning. Derfor er skødet til jorden ulovligt, og
selvom vindmøllerne kan blive stående, fordi de giver strøm til
befolkningen, så har parterne nu ét år til at sikre, at aftalen om jorden
genforhandles.
Ifølge
danwatch.dk fremgår det af dommen om investorerne, altså IFU’s
og EKF’s, ansvar: ”Som investor i et projekt, der involverer milliarder af
shilling, burde der have været foretaget omhyggelig og idiotsikker due
diligence. Retten har dog taget i betragtning, at det anfægtede projekt
allerede er afsluttet og leverer en væsentlig del af det nationale elbehov”.
- Hvad er ministerens kommentar til, at et danskstøttet og -opført
vindmølleprojekt er endt i en ulovlig handel med jord, også kaldet
land grabbing, i Kenya?
- Retssagen har foreløbigt varet i syv år. På hvilken måde burde
investorerne, herunder danske IFU og EKF, have udøvet aktivt
ejerskab for at sikre, at de ikke endte med at krænke oprindelige
folks rettigheder i et projekt, der var tænkt til at skabe grøn strøm
for verdens fattigste?
- Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danske midler ikke i
fremtiden bidrager til brud på andre landes forfatning og national
lovgivning?”
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om retssagen om Lake Turkana Wind Project i Kenya, til ministeren for udviklingssamarbejde
2497994_0002.png
2
Svar
Alle danske udviklingsprojekter med offentlig finansiering lever op til
gældende internationale og lokale miljømæssige og sociale standarder samt
lokal lovgivning.
Der er ingen tvivl om, at den konkrete tvist er beklagelig. Ikke mindst med
tanke på projektets markante bidrag til grøn udvikling i Kenya. Sagen viser
med al tydelighed, hvor komplekse større infrastrukturprojekter af den
type er. Og hvordan alle involverede parter løbende må skærpe
opmærksomhed på alle relevante aspekter.
Udenrigsministeriet er ikke forretningspartner i projektselskabet Lake
Turkana Wind Power Ltd. Spørgsmål om due diligence og monitorering
af projektet er håndteret af de danske partnere i projektet:
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som er aktionær i
projektet, EKF Danmarks Eksportkredit (EKF), som har stillet garanti for
lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Afrikanske
Udviklingsbank (AfDB) til projektet, og Vestas, som har leveret
vindmøllerne til projektet.
Der føres generelt et grundigt tilsyn med danske udviklingsmidler, og når
det kommer til IFU et aktivt, statsligt ejerskab. IFU har i forbindelse med
sagen oplyst nedenstående. Her noterer jeg mig særligt, at IFU i
mellemtiden har skærpet sin bæredygtighedspolitik bl.a. vedrørende
håndtering af rettigheder og adgang til jord. IFU’s oplysninger giver mig
ikke anledning til yderligere kommentarer.
Oplysninger modtaget fra IFU:
”IFU blev aktionær i Lake Turkana Wind Power i 2014, da den endelige
finansiering af projektet var på plads. Forud for finansieringen blev der
gennemført en omfattende due diligence af samtlige involverede parter,
herunder af IFU og en række af IFU’s søsterorganisationer såsom
Norfund (Norge), Finnfund (Finland), Proparco (Frankrig), FMO
(Holland) og DEG (Tyskland) samt den Europæiske Investeringsbank
(EIB) og Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB). Due diligence
omfattede bl.a. en række konsulentrapporter fra internationalt anerkendte
konsulentbureauer, der havde fokus på såvel miljømæssige, som sociale og
legale forhold. Der blev endvidere gennemført en såkaldt Environmental
and Social Impact Assesment (ESIA), og legal opinions fra flere
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om retssagen om Lake Turkana Wind Project i Kenya, til ministeren for udviklingssamarbejde
3
advokatfirmaer bekræftede de indgåede aftaler med de kenyanske
myndigheder. Derudover bekræftede the National Land Commission i
Kenya i 2014, at aftalen om leje af jorden var indgået i overensstemmelse
med the Trust Land Act. Lake Turkana Wind Power blev således opført
med udgangspunkt i, at aftalen om leje af jorden var juridisk bindende og
i overensstemmelse med kenyansk lovgivning.
Det lejede areal er fortsat tilgængeligt for lokalbefolkningen uden
begrænsninger bortset fra en transformerstation og en mindre serviceby,
der er indhegnet af sikkerhedsmæssige årsager. Selskabet Lake Turkana
Wind Power har i hele projekterings- og byggefasen haft en tæt dialog med
de lokale befolkningsgrupper. Der er bl.a. gennem fonden Wind of
Change gennemført en lang række lokale projekter vedr. f.eks. uddannelse,
adgang til vand og sundhed. Finansieringen af disse projekter er
tilvejebragt fra de involverede parter og Wind of Change, der nu årligt
modtager 500.000 euro fra Lake Turkana Wind Power. Det bemærkes, at
sagsøgerne ikke fik medhold i, at deres kulturelle og miljømæssige
rettigheder er blevet krænket.
IFU har i samarbejde med andre involverede finansielle parter fået
gennemført et uafhængigt studie, der viser, at etableringen af Lake
Turkana Wind Power og finansieringen af de lokale projekter har haft en
positiv effekt på lokalsamfundene.
IFU’s bæredygtighedspolitik blev i 2019 revideret
med det formål at
skærpe den yderligere på en række punkter. Det gælder også forhold vedr.
håndteringen af rettigheder og adgang til jord. Generelt skal IFU’s
investeringer nu bl.a. gennemføres i overensstemmelse med IFC
Performance Standards, der er Verdensbankens retningslinjer for
privatsektor investeringer. Disse retningslinjer sætter rammerne for, hvad
der måtte være relevant ud fra de aktuelle forhold og den pågældende
aktivitet. For så vidt angår adgang til land følger regler og rettigheder af
IFC Performance Standard 5. Ift. IFC Performance Standard 5 kortlægges
først de aktuelle forhold for området, herunder hvem der ejer, og hvem
der bruger jorden i dag og til hvilke formål.
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om retssagen om Lake Turkana Wind Project i Kenya, til ministeren for udviklingssamarbejde
4
Der skal gennemføres en omfattende inddragelse af lokalbefolkningen,
som skal dokumenteres i form af indhold af afholdte møder samt
deltagerne i disse. Det skal ligeledes vurderes, hvordan et projekt vil
påvirke de lokales adgang til jord og mulighed for at opretholde deres
levevilkår, herunder om der skal udbetales kompensation. Det er
derudover et krav, at der efterfølgende gennemføres monitorering over en
årrække”.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen