Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
2020-24108
Enhed
SPK/EJT
Dato
29. november 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 27 Michael Aastrup Jensen (V)
stillet 4. november 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål 27
Vil ministeren forholde sig til artiklen »Danmark trækker sig fra
samarbejde ved Verdensudstillingen: - Pinligt at være dansker«,
nyhederne.tv2.dk, den 23. oktober 2021, som beskriver, hvordan danske
virksomheder er kommet i klemme, efter at Udenrigsministeriet pludseligt
indstillede samarbejdet med Danish Business Pavilion den 21. oktober i
år?
(https://nyheder.tv2.dk/2021-10-21-danmarktraekker-sig-fra-
samarbejde-ved-verdensudstillingen-pinligt-at-vaere-dansker)
Svar
Det lokale handelskammer, Danish Business Council Dubai (DBCD), står
for finansiering, bygning og drift af
”Kingdom
of Denmark Pavilion”
(frem til maj 2021 kaldet ”Danish Business Pavilion”)
ved EXPO2020 på
rent privat og kommerciel basis. DBCD har derfor ansvaret for kontakt til
og indgåelse af kontrakter med de deltagende danske virksomheder.
Beslutningen om officiel dansk deltagelse i EXPO2020, der blev tiltrådt i
maj måned 2021, ændrede ikke ved organisering, bygning og drift af
pavillonen, men var baseret på et ønske om at støtte op om danske
virksomheders deltagelse, da officiel deltagelse åbner for bl.a. visse
økonomiske fordele for virksomheder og adgang til officielle events på
EXPO2020. Det officielle Danmark har, jf. ovenstående, ikke nogen rolle
ift. indgåelse af kontrakter med deltagende danske virksomheder eller
afviklingen af aktiviteterne
på ”Kingdom
of Denmark Pavilion”. Således
kan de problemer danske virksomheder desværre er løbet ind i ikke
tilskrives, at Udenrigsministeriet har indstillet samarbejdet med DBCD /
Kingdom of Denmark Pavilion.