Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2625561_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-30157
APD
20. september 2022
URU alm. del
svar på spørgsmål 215 stillet den 2. september 2022
til ministeren for udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren i lyset af den planlagte åbning af et projektkontor i Rwanda
angive, hvilke udviklingsindsatser som planlægges gennemført i Rwanda,
herunder med angivelse af de enkelte indsatsers budget, periode og fokus?
Svar
Projektkontoret i Kigali vil få en vigtig rolle i at videreudvikle det igang-
værende udviklingssamarbejde med Rwanda og løbende monitorere og
vurdere indsatserne. Det igangværende udviklingssamarbejde består bl.a.
af støtte på 26,2 mio. kr. til flygtningeområdet med henblik på at skabe
jobs, forbedre fødevaresikkerhed og styrke den økonomiske integration af
flygtninge i værtssamfund i 2020-2024. Det omfatter også støtte til
FN’s
Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) nødevakueringsmekanisme med
21,6 mio. kr. i 2020-2022. Den sikrer, at UNHCR kan evakuere særligt
sårbare flygtninge og asylansøgere fra detentionscentre i Libyen til et tran-
sitcenter i Rwanda med henblik på genbosætning i tredjelande, repatriering
eller beskyttelse i Rwanda.
På det grønne område støtter Danmark via Verdensbanken adgangen til
rene madlavningsløsninger på skoler med en bevilling på 25 mio. kr., der
dækker 2021-2025. Den danske regering ser samtidig på ny støtte i 2022
til klimatilpasning i Rwanda på forventet i alt 75 mio. kr. Andre områder
forventes at komme til i takt med, at samarbejdet vokser, f.eks. inden for
god regeringsførelse og fremme af menneskerettigheder. Det er dog
endnu for tidligt at sige noget om budget og støtteperioder.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen