URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. august 2022 om Danmarks støtte til udsatte ukrainske kvinder og piger som følge af Ruslands invasion, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt

Udviklingsministerens tale til URU samråd

om den Danmarks indsats for at hjælpe ukrainske kvinder og børn særligt

hvad angår adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

25. august 2022

Taletid: 12-15 minutter

Tak for indkaldelsen til dette samråd. Spørgsmålet om den meget

vanskelige

humanitære

situation

Ukraine

–

særligt

beskyttelsesudfordringer for kvinder og børn - ligger mig meget på

sinde. Og mine samtaler i Kyiv i fredags viste med al tydelighed, hvor

store udfordringerne er.

***

[Den danske humanitære indsats]

Først et par ord om situationen: Den humanitære nød i Ukraine er

voldsom og omfattende. Den nyeste vurdering fra FN er, at næsten

17 millioner mennesker har brug for nødhjælp.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. august 2022 om Danmarks støtte til udsatte ukrainske kvinder og piger som følge af Ruslands invasion, til ministeren for udviklingssamarbejde

Som følge af den russiske angrebskrig har vi fra dansk side samlet

set bidraget med 668 millioner kr. til akutte og humanitære indsatser

samt makrofinansiel støtte til Ukraine.

[Støtte til internt fordrevne og flygtninge i nabolandene]

Krigen i Ukraine har medført massive fordrivelser. 6,4 millioner

ukrainske flygtninge opholder sig i nabolande eller længere væk.

86% er kvinder. Samtidig estimeres det, at over 6 millioner er internt

fodrevne. Heraf er 64 procent kvinder. Langt størstedelen af de

danske humanitære indsatser har derfor i særlig grad været målrettet

disse grupper især i Ukraine og Moldova.

Støtten til fordrevne er særligt gået gennem FN-organisationer, EU’s

civilbeskyttelsesmekanisme og danske civilsamfundspartnere.

Danmark har blandt andet bidraget med 50 mio. kr. til

beskyttelsesindsatser gennem FNs flygtningeorganisation, UNHCR.

Herudover har Danmark støttet FNs Børneorganisation, UNICEF,

der har etableret børnevenlige faciliteter langs fordrivelsesruterne og

i centre for internt fordrevne. Centrene tilbyder bl.a. services inden

for psykosocial støtte, uddannelse, førstehjælp og sundhedstjek.

Mere end 100 børn og familier besøger hver dag centrene, og mere

end 1.4 millioner børn og omsorgspersoner er blevet screenet og har

modtaget psykosocialstøtte.

Ukraine

har

Danmark

også

støttet

rehabiliterings-

genhusningsindsatser for fordrevne med 55 mio. kr. gennem FN’s

Migrationsorganisation (IOM) og med en forsendelse af modulære

indkvarteringsmuligheder til UNHCR. Det har vi gjort, fordi

fordrevne har vanskeligt ved at finde passende indkvarterings- og

indkomstmuligheder. Da over 60 procent af internt fordrevne i

Ukraine er kvinder, skal særligt beskyttelsesudfordringer her tages i

betragtning.

Vi ved, at bedre indkvarteringsmuligheder og muligheden for at låse

sin dør har en væsentlig betydning for både trivsel og for

forebyggelsen af seksuel og kønsbaseret vold.

Hvad angår de øvrige nabolande er disse alle EU medlemsstater og

dermed ikke modtagere af udviklingsbistand. Støtte til Polen,

Rumænien, Ungarn og Slovakiet har derfor primært været igennem

det fælles EU samarbejde, hvor Danmark også deltager og bidrager

til gennem det generelle budget. I marts vedtog medlemsstaterne en

10-punktsplan, som bl.a. indebærer støtte til registrering af

flygtninge, transport og informationsdeling, modtagekapacitet, og

udvikling af retningslinjer for modtagelse af uledsagede børn.

[Adgang til SRSR og indsatser ifbm. seksuelle overgreb]

Jeg vil gerne uddybe de konkrete udfordringer, som især ukrainske

kvinder har i forbindelse med den generelle adgang til seksuel og

reproduktiv sundhed og rettigheder. Det er ikke en ny

problemstilling. Danmark har i en årrække bl.a. gennem

UNWOMEN, UNDP og Kvinfo støttet forebyggelse af kønsbaseret

vold i Ukraine og kampen mod diskrimination på baggrund af

stereotype kønsopfattelser. Dette vigtige arbejde føres videre på trods

af den aktuelle svære situation i landet.

Krigens brutale ødelæggelser på civilinfrastruktur, herunder angreb

på sundhedsfaciliteter, har forringet adgangen til sundhedsydelser i

Ukraine. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har rapporteret

mere end 450 ødelæggende angreb på sundhedsfaciliteter. Dette

udfordrer også kvinders adgang til seksuelle og reproduktive

sundhedsydelser. Billederne fra det bombede fødselsafsnit på

hospitalet i Mariupol i marts er en meget trist illustration af dette. I

Moldova er udfordringen ikke ødelæggelser, men snarere det

massive pres, som sundhedssystemet er kommet under som følge af

de mange ukrainske flygtninges ankomst.

For at styrke adgangen til SRSR-indsatser har Danmark givet et

bidrag på 25 mio. kr. til FN’s befolkningsorganisation, UNFPA’s

arbejde i Ukraine og Moldova. Støtten skal blandt andet forbedre

adgangen til information, medicinske hjælpe- og lægemidler,

herunder prævention og nødprævention. Støtten indebærer også

indsatser og behandling ifm. graviditet, herunder abort, og seksuelt

overført sygdomme.

Endeligt arbejder UNFPA med at hjælpe personer udsat for voldtægt

og kønsbaseret vold både ift. psykosocial støtte og behandling. Indtil

nu har UNFPA leveret 97 ton medicinsk udstyr og lægemidler,

herunder post-voldtægts kits, til over 38 hospitaler, og over 4000

kvinder har modtaget lægehjælp gennem UNFPA’s mobile klinikker.

Mere 520 personer har desuden modtaget specialiseret støtte ifm.

bl.a. kønsbaseret vold.

[Abort-muligheder i Ukraine og nabolande]

For så vidt angår adgangen til abort har kvinder i Ukraine som

udgangspunkt ret til gratis abort. Aborter kan ifølge lovgivningen

foretages i både private og offentlige klinikker. Kvinders adgang til

abort og nødprævention har dog i praksis været udfordret, blandt

andet fordi mange læger er modvillige og ikke tilbyder ydelserne.

Adgang til abort under krigen er blevet yderligere vanskeliggjort af

den begrænsede adgang til lægemidler og sundhedsydelser.

De omkringliggende nabolande, Polen, Rumænien og Ungarn har

meget restriktive abortpolitikker, hvilket betyder, at ukrainske

kvinder i udgangspunktet har svært ved at få adgang til abort i disse

lande. I Slovakiet er der i teorien fri adgang til abort, men i praksis er

der jævnlige forsøg på at begrænse adgangen – også for udlændinge.

I Moldova er adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser

inklusiv adgang til abort væsentlig bedre – også for ukrainske

kvinder.

Danmark er opmærksom på udfordringerne for kvinders adgang til

abort i Ukraine såvel som i de omkringliggende lande. Men der er,

som I ved, tale om et spørgsmål, hvor beslutningerne fastlægges

nationalt. Der er for eksempel ikke europæisk lovgivning, der

hindrer, at et land laver begrænsninger på deres nationale

abortlovgivning.

I Danmark er vi dybt uenige i restriktive abortpolitikker, og jeg tror

ikke, at regeringerne i de andre lande er i tvivl om hverken

Folketingets eller den danske regerings syn på kvinders rettigheder,

herunder på abortspørgsmålet.

Danmark er både i EU og FN en aktiv fortaler for kvinders og pigers

seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og understreger så

ofte som muligt vigtigheden af universel adgang til disse rettigheder

– også i forbindelse med krigen i Ukraine. Dette skete ikke mindst i

april i et fællesnordisk indlæg i Sikkerhedsrådet, hvor vi

understregede, at seksuel og kønsbaseret vold må bekæmpes før,

under og efter en konflikt.

[Brugen af seksuel vold som våben]

Det er helt forfærdeligt at se den stigende bevisbyrde på, at seksuel

vold bruges som våben i Ukraine. Og her vil jeg minde om, hvad

Sikkerhedsrådet slog fast i 2008: Konfliktrelateret seksuel vold –

brugen af voldtægt som våben – er totalt uacceptabelt, udgør en

krigsforbrydelse og er en alvorlig overtrædelse af international lov

[Bevisindsamling og retsforfølgelse]

Helt præcist hvor mange tilfælde af seksuelt og kønsbaseret vold, der

har fundet sted i Ukraine siden krigens start, er svært at sige. Dette

skyldes bl.a., at mange kvinder ikke ønsker at stå frem. Her kan

bekymring om stigmatisering og repressalier fra voldsudøverne være

blandt årsagerne. Men det vi ved, er at Ukraines Ombudsmandsmand

allerede 2 uger efter krigens start erklærede, at 400 tilfælde af

seksuelle overgreb havde fundet sted.

Tilbage i april konkluderede en rapport fra Organisationen for

Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), at der er et klart mønster

af russiske brud på menneskerettigheder og humanitær folkeret i

Ukraine.

Også

FN’s særlige repræsentant for konfliktrelateret

seksuel vold, Pramila Patten

har understreget - både over for

Sikkerhedsrådet i juni og for medlemmer af dette udenrigsudvalg

ifm. hendes besøg til Danmark - at der ikke er tvivl om, at seksuelle

overgreb finder sted.

Derudover har FN’s menneskerettighedskommission (OHCHR) i

forbindelse med deres undersøgelseskommission modtaget 124

rapporter om konfliktrelateret seksuel vold, inklusiv voldtægter og

tortur primært begået i russisk kontrollerede områder. Heraf er indtil

videre 28 tilfælde verificerede.

[Hvad har Danmark gjort?]

Danmark har bidraget til FN’s menneskerettighedskommissions

arbejde gennem UNWOMEN, som har udlånt ekspertise til

udarbejdelse

retningslinjer

for

dokumentationen

konfliktrelateret vold i Ukraine. Kommissionens arbejde vil resultere

i en endelig rapport. Danmark har desuden sammen med en bredere

kreds af 40 andre lande været med til at henvise den russiske invasion

af Ukraine til den internationale straffedomstol, ICC. ICC har indledt

en efterforskning af mulige forbrydelser begået i Ukraine. I samme

forbindelse, og på anmodning af ICC, har Danmark ydet et

ekstraordinært finansielt kernebidrag til ICC’s igangværende

efterforskningsarbejde samt sekunderet en national ekspert til

domstolen.

Ét tilfælde af konfliktrelateret seksuel vold er ét for meget - og det

må desværre forventes, at vi endnu kun kender til toppen af isbjerget.

Jeg er glad for, at vi på tværs af Folketinget ønsker at støtte op om

ukrainske kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder, herunder adgang til sikker abort, og ikke mindst adgang

til retfærdighed. Jeg kan forsikre jer om, at vi fra dansk side vil gøre

vores ypperste for, at de ansvarlige stilles til ansvar i henhold til

international lov.

***

Jeg håber, at jeg dermed har redegjort tilstrækkeligt for det stillede

spørgsmål og ser frem til vores yderligere drøftelse.

Tak for ordet.