Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2612622_0001.png
Vil ministeren forholde sig til den ukrainske liste over udlændinge, som
“fremmer” den russiske
fortælling, herunder bedes ministeren svare på,
om listen efter regeringens opfattelse er udtryk for respekt for
ytringsfrihed, demokrati og andre værdier, som ministeren mener,
Danmark bør fremme i verden? Mener ministeren, at Danmark fortsat
kan begrunde sin støtte til Ukraine med våben og penge med, at
Danmark således er med til at støtte demokratiske værdier uden for
Danmark?
Der henvises til ”Ukraine offentliggør liste over udlændinge,
som fremmer ”russisk fortælling” om
krigen i Ukraine, tre danskere
figurerer på listen”, bragt på www.mreast.dk den 29. juli 2022.
19. august 2022
Taletid: 10 minutter
Indlæg
Tak for spørgsmålet og indkaldelsen til samråd i dag. Putins
angrebskrig i Ukraine betyder, at vi i Danmark og Europa ikke
længere kan tage vores frihed og sikkerhed for givet. Desinformation,
løgn og propaganda er en integreret del af russisk krigsførelse og
forsøg på at undergrave sammenholdet i vesten. Som samfund skal
vi derfor løbende tage stilling til, hvordan vi svarer igen med respekt
for
ytringsfriheden
og
vores
grundlæggende
demokratiske
rettigheder.
***
1
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. august 2022 om ukrainsk liste over udlændinge, som “fremmer den russiske fortælling, til udenrigsministeren
[Listen offentliggjort af Center for Bekæmpelse af desinformation]
Center for Bekæmpelse af Desinformation under Ukraines Nationale
Sikkerheds- og Forsvarsråd har på sin hjemmeside offentliggjort en
”liste
over
talere,
som
promoverer
narrativer,
der
er
i
overensstemmelse med russisk propaganda”. Listen,
der omfattede
fire personer med tilknytning til Danmark, er dog ikke længere
tilgængelig på hjemmesiden.
Ud over Samrådet i dag har listen har vakt interesse flere steder i
dansk presse, hvor den er modtaget med forundring og bekymring.
Der rejses forundring over kriterierne for at komme på listen. Og
bekymring for, om en sådan liste kan blive brugt til at udskamme og
lukke munden på stemmer i debatten, som man ikke er enig med.
Derfor har jeg bedt den danske ambassade i Kyiv om at tage kontakt
til de ukrainske myndigheder for at søge afklaring om aktiviteter i
Center for Bekæmpelse af Desinformation.
2
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. august 2022 om ukrainsk liste over udlændinge, som “fremmer den russiske fortælling, til udenrigsministeren
I den sammenhæng vil vi fra dansk side bakke op om bekæmpelse af
desinformation, som er et væsentligt element i Ruslands krigsførelse
imod Ukraine.
Men vi vil i samme ombæring understrege den danske position: At
kampen mod desinformation bør bidrage til at styrke
ikke til at
undergrave
demokrati, forsknings- og ytringsfrihed.
Når et svar fra de ukrainske myndigheder foreligger, kommer jeg
gerne tilbage til Udenrigsudvalget. Indtil da vil jeg gerne benytte
lejligheden til at gøre regeringens politik fuldstændig klar.
[Regeringens tilgang til sagen]
Jeg vil starte med at slå fast, at forsknings- og ytringsfrihed er vigtige
demokratiske værdier for den danske regering. Det skal der ikke
herske nogen tvivl om.
Dernæst vil jeg minde om, at Ukraine er truet på selve sin eksistens.
Putin har sat sig for at ødelægge et helt land, et demokrati, ja faktisk
at benægte Ukraines berettigelse overhovedet.
3
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. august 2022 om ukrainsk liste over udlændinge, som “fremmer den russiske fortælling, til udenrigsministeren
Jeg tror, at de fleste kan forstå, at de vigtige principper godt kan
komme under pres i den situation.
Ukraines demokrati er under massivt angreb
udefra. Den ukrainske
befolknings valg af en demokratisk vej siden Maidan-oprøret i 2014
har været en torn i øjet på præsident Putin. Rusland har indledt en
vanvittig angrebskrig for at standse den udvikling. Men magt er ikke
ret. Den russiske præsident skal ikke have lov til at påtvinge den
ukrainske befolkning sin styreform.
Ukrainerne
kæmper
for
at
opretholde
folkerettens
basale
grundsætninger om suverænitet og territoriel integritet: At det er op
til ukrainerne selv
og ikke en autokratisk leder af et naboland
at
bestemme deres egen fremtid og udenrigspolitiske orientering.
Ukraine har valgt sin vej og vil være en del af den europæiske familie.
4
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. august 2022 om ukrainsk liste over udlændinge, som “fremmer den russiske fortælling, til udenrigsministeren
Det er på den baggrund, at Ukraine har fået status som kandidat til
optagelse i EU. En status, som forpligter. Som Ukraines venner og
allierede har vi en berettiget forventning om, at europæiske
demokratiske værdier, herunder ytrings- og forskningsfrihed,
efterleves.
Et velfungerende demokrati opstår ikke fra den ene dag til den anden.
Ukraine har med et blomstrende civilsamfund igangsat en positiv og
imponerende udvikling. Jeg er stolt af, at Danmark er dybt engageret
i den udvikling. Blandt andet med støtte til det nødvendige
reformarbejde, som var godt i gang, længe inden Rusland indledte sin
brutale invasion d. 24. februar i år.
Og reformarbejdet fortsætter
også nu under yderst vanskelige
forhold. Ukrainerne har ikke bøjet sig for præsident Putins
erobringskrig men insisteret endnu mere på at ville leve i et
demokrati.
5
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. august 2022 om ukrainsk liste over udlændinge, som “fremmer den russiske fortælling, til udenrigsministeren
[Fremmer støtten til Ukraine demokratiske værdier?]
Til spørgsmålet, om jeg som minister mener, at ”Danmark
fortsat kan
begrunde sin støtte til Ukraine med våben og penge med, at Danmark
således er med til at støtte demokratiske værdier
uden for Danmark?”
er mit klare svar: ufortrødent ja.
Dansk og international støtte til Ukraine
det være sig med våben,
finansielle midler, humanitær bistand og maksimalt internationalt
pres på Rusland
er essentielt for at støtte demokratiske værdier i
Ukraine, som er blevet en demokratisk frontlinjestat under uforskyldt
angreb. Ukrainerne kæmper lige nu og dør i tusindvis for at leve i et
frit land og dermed også for vores fælles frihed og sikkerhed.
[Spørgsmål
til
de
ukrainske
myndigheder
om
praksis
i
desinformations]
Det betyder ikke, at jeg bifalder alt, hvad ukrainske myndigheder i
alle sammenhænge foretager sig. På det foreliggende grundlag er det
ikke muligt for Udenrigsministeriet at vurdere, hvordan Center for
Bekæmpelse af Desinformation har arbejdet med den offentliggjorte
liste.
6
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. august 2022 om ukrainsk liste over udlændinge, som “fremmer den russiske fortælling, til udenrigsministeren
[Hvorfor er bekæmpelse af desinformation komplekst]
Kampen mod Putins desinformation
som også har ramt Danmark
og rigsfællesskabet
har både til mål at stoppe de mange absurde
påstande og styrke tilliden til vores demokratier, alliancer og
institutioner. Vi skal ikke tillade åbenlys propaganda, der forsøger at
undergrave vores samfund.
Men vi skal samtidig værne om den kultur, der gennem fri udveksling
af ideer og debat, skaber viden og finder løsninger. Vi styrker vores
demokrati, når vi besvarer propaganda og desinformation med
oplysning og dialog.
***
Det var mine indledende betragtninger. Jeg håber, at jeg dermed har
besvaret spørgsmålet fyldestgørende og gjort regeringens position
helt klar. Jeg ser frem til vores yderligere drøftelse.
Tak for ordet.
7