Udenrigsministeriet
Udenrigsudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-25159
EUN
9. august 2022
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 208 fra udvalgsformand
Bertel Haarder (V) på vegne af Udenrigsudvalget efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marie Krarup (UFG) stillet
d. 19. juli 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren venligst kommentere på artiklen, og kan ministeren oplyse,
om Danmark og vores allierede overfor Rusland, såvel som overfor
Ukraine, har understreget, at det er vigtigt, at krigens parter så vidt muligt
skåner civile? Der henvises til artiklen
’FN: Ukraine havde også skyld i
dødeligt angreb på plejehjem’, tv2.dk, den 10. juli 2022.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-07-10-fn-ukraine-havde-ogsa-
skyld-i-dodeligt-angrebpa-plejehjem
Svar
Danmarks linje er kendt. Begge parter til en konflikt skal selvfølgelig
overholde den humanitære folkeret.
Det er dog vigtigt at fastholde proportionerne. Det er alene Rusland, der
har ansvar for den ulovlige militære aggression imod Ukraine. Når
titusindvis af uskyldige mennesker bliver dræbt i krigshandlinger, er det
vigtigt at holde sig for øje, at det aldrig ville være sket, hvis Rusland havde
overholdt sine internationale forpligtelser til at starte med. Samtidigt er det
på russisk side, at vi over en lang tid har set meget alvorlige og systematiske
krænkelser af civilbefolkningen. Der har været en lang række eksempler
på, at Rusland har ramt civile mål og bevidst placeret sine styrker i beboede
områder uden nogen hensyntagen til civilbefolkningen.
Det fratager ikke ukrainerne sine forpligtelser. Det ved jeg, at den
ukrainske regering er fuldt bevidst om.