Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-22644
MNS
5. juli 2022
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 206 fra Jane Heitmann (V)
stillet den 27. juni 2022 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for regeringens prioriteringer for FN´s
kommende generalforsamling om sikring af kvinder og pigers seksuelle og
reproduktive sundhed og rettigheder?
Svar
Som det fremgår af den udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden”
er kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder
(SRSR) og ret til at bestemme over egen krop en kerneprioritet for
regeringen. Regeringen arbejder for kvinder og pigers rettigheder og SRSR
både i udviklingssamarbejdet, det multilaterale samarbejde og i
internationale forhandlinger, hvor regeringen vil fortsætte med at stå vagt
om opnåede resultater, kontinuerligt afsøge muligheder for fremskridt og
arbejde for at imødegå tilbageskridt.
For en beskrivelse af de danske prioriteter under FN’s
Generalforsamling,
herunder af kvinder og pigers rettigheder, henvises der til det årlige danske
prioritetspapir for FN’s Generalforsamling. Prioritetspapiret for FN’s
nuværende 76. Generalforsamling, der løber fra september 2021 til
september 2022, vedlægges som bilag.
Det kan oplyses, at Udenrigsministeriet er i gang med at udarbejde
prioritetspapiret for FN’s 77. Generalforsamling, der løber fra september
2022 til september 2023. Af prioritetspapiret vil også fremgå regeringens
prioriteringer fsva. SRSR.
Regeringen forventer at orientere det Udenrigspolitiske Nævn om
prioritetspapiret under det førstkommende ordinære møde efter