Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-22929
JTEU
5. juli 2022
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 203 fra Anne Sophie Callesen
(RV) stillet den 21. juni 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan Danmark konkret arbejder for at sætte Po-
lens manglende efterlevelse af dets forpligtelser på Europarådets dagsor-
den?
Svar
Som medlem af Europarådet arbejder Danmark løbende for, at menne-
skerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper efterleves i medlemslan-
dene, således også i Polen og i Ungarn. Landenes tilslutning til Europarå-
dets konventioner, særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion, og det mellemstatslige retsbaserede samarbejde udgør grundstenen
for dette arbejde.
Europarådets monitoreringsorganer evaluerer regelmæssigt medlemslan-
denes, herunder Polen og Ungarns, efterlevelse af landenes forpligtelser
under konventionssystemet og afgiver anbefalinger til landene. Danmark
godkender og støtter sammen med øvrige medlemslande sådanne anbefa-
linger i Ministerkomitéen, ligesom Ministerkomitéen følger implemente-
ringen tæt, enten efter direkte anmodning fra monitoreringsorganerne el-
ler på baggrund af arbejdet i underordnede tematiske arbejdsgrupper.
Polen og Ungarn er som medlemmer af Europarådet på linje med andre
medlemslande underlagt disse procedurer med henblik på at sikre efterle-
velse af landenes forpligtelser. Ministerkomitéen drøfter kvartalsvist end-
videre medlemslandenes implementering af Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstols domme, hvor Danmark ligeledes, også sammen med
ligesindede lande, aktivt er engageret i arbejdet for, at bl.a. Polen og Un-
garn effektivt og rettidigt implementerer Domstolens afgørelser.