Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2605439_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 22456
GDK
29. juni 2022
URU alm. del
svar på spørgsmål 201 fra Marie Kraup (UFG) stillet
den 15. juni 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvordan forholder regeringen sig til, at Algeriet fremadrettet forventes at udgøre
en endnu vigtigere samarbejdspartner for Europa i forhold til energiforsyning i
forlængelse af sanktionerne mod Rusland? Vil ministeren kommentere på artiklen
»Når vi blot udskifter russisk gas med gas fra andre steder, forspilder vi en chance
for at gå i grøn retning« bragt på www.Information.dk den 13. juni 2022, herunder
redegøre for sikkerhedssituationen i Algeriet samt svare på, om der er et militært
samarbejde mellem Rusland og Algeriet?
Svar
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine, lancerede EU-Kommissionen d. 18. maj
2022 planen
”RepowerEU”. Formålet med planen er at gøre EU uafhængig af
energiimport fra Rusland så hurtigt som muligt. Det er en høj udenrigs-og
sikkerhedspolitisk prioritet for EU og Danmark.
Regeringen og EU er af den opfattelse, at vi skal gå på to ben ift.
energiforsyningssikkerheden. Først og fremmest skal EU sætte turbo på den grønne
energiomstilling til mere vedvarende energi, øget energieffektivitet og
energibesparelser. Derudover skal EU på kort sigt sikre diversificering af import af
fossile brændsler for hurtigst muligt at kunne stoppe for al import af fossile
brændsler fra Rusland. Dette er reflekteret i Kommissionens REPowerEU plan. En
aftale med USA og Japan er allerede indgået om import af flydende gas og flere er
på vej. Kommissionen forventer, at alene import af LNG fra USA i 2023 kan levere
ca. 1/3 af den gas, som EU i dag importerer fra Rusland. Hertil kan tilføjes, at de
enkelte EU-lande bilateralt indgår aftaler om levering af LNG og andet gas.
Eksempelvis forventes Danmark at kunne importere norsk gas via Baltic Pipe fra
oktober 2022.
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om, hvordan regeringen forholder sig til, at Algeriet fremadrettet forventes at udgøre en endnu vigtigere samarbejdspartner for Europa i forhold til energiforsyning i forlængelse af sanktionerne mod Rusland, til udenrigsministeren
2
Den aktuelle forsyningskrise understreger behovet for, at EU accelererer den
grønne omstilling gennem en ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken og
udbygning med vedvarende energi som en vej til europæiske energiuafhængighed
og klimaneutralitet. I takt med at lande som Italien og Spanien får sat gang i den
grønne omstilling og udbygget med vedvarende energikilder må det antages, at
importen af gas fra lande som Algeriet mindskes betydeligt.
Med hensyn til sikkerhedssituationen i Algeriet kan jeg oplyse, at i de største byer
og langs kysten i Algeriet er sikkerhedssituationen stabil, mens særligt det sydlige
Algeriet og grænseområderne oplever sikkerhedsmæssige udfordringer med høj
risiko for terror, fortrinsvis rettet mod offentlige myndigheder, herunder politiet og
militæret. Algeriet har historisk haft et tæt samarbejde med Rusland, herunder på
det militære område. Samarbejdet har siden 2001 udfoldet sig inden for rammerne
af et såkaldt strategisk partnerskab. Under den russiske udenrigsminister Sergey
Lavrovs seneste besøg i Algeriet den 10. maj 2022 skulle parterne bl.a. have drøftet
styrkelsen af det militære samarbejde.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod