Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 21593
MENA
1. juli 2022
URU alm. del - svar på spørgsmål 196 fra Sikandar Siddique
(FG) stillet den 15. juni 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange danske statsborgere, herunder
med dobbelt statsborgerskab, som lever i en ulovlig bosættelse på
Vestbredden?
Svar
Udenrigsministeriet har kontaktet Indenrigs- og Boligministeriet, der
oplyser, at ved registrering af udrejse i CPR registreres vedkommende
person enten som udrejst til et angivet land eller som udrejst til udlandet.
Personer, der er registreret som udrejst i CPR, har mulighed for at få
registreret en udlandsadresse i CPR, men der er ikke pligt dertil, ligesom
der ikke er pligt til at vedligeholde en oplyst udlandsadresse. Der
registreres endvidere ikke dobbelt statsborgerskab i CPR. Indenrigs- og
Boligministeriet kan derfor ikke bidrage til at svare på det stillede
spørgsmål.
Der henvises derudover til svar på URU alm. del spørgsmål 195.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod