Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2605201_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-27802
GDK
5. juli 2022
URU alm. del
svar på spørgsmål 194 fra Udenrigsudvalget
stillet den 14. juni 2022 til ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren endvidere - som lovet under samrådet den 10. juni 2022 om
forurening fra IFU-støttede svinefarme i Chile, jf. URU alm. del -
samrådsspørgsmål T - redegøre for, hvorvidt Chile fremgår af OECD-
DAC’s liste over lande, der er berettiget til at modtage udviklingsbistand,
herunder fra hvilket tidspunkt IFU’s investeringer i projekter
i Chile vil
blive fraregnet den udviklingsbistand, som Danmark indrapporterer til
OECD-DAC, når Chile ikke længere fremgår af OECD-DAC’s
liste over
berettigede modtagerlande? Vil ministeren endeligt redegøre for IFU’s
tilgang til at trække sig ud af projekter, der ikke leverer de forventede
resultater i forhold til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig
udvikling?
Svar
IFU har via Landbrugsinvesteringsfonden, DAF, investeret i alt knap 82
mio. kr. i Coexca, Chile. Den første investering på knap 80 mio. kr. blev
gennemført i 2017, og der er sidenhen gennemført mindre supplerende
investeringer.
Chile udgik af OECD’s DAC-liste
med virkning fra 2018, og derfor er det
alene investeringen i 2017, som indgår i DAC-rapporteringen. I
rapporteringen til DAC er de 80 mio. kr. dog reduceret til knap 30 mio.
kr. Det skyldes, at Landbrugsinvesteringsfonden er såkaldt blended
finance, hvor IFU’s andel af fondens kapitalgrundlag udgør 37,5 procent,
mens den resterende andel er indskudt af private investorer, som ikke
indgår i DAC-rapporteringen.
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om, hvorvidt Chile fremgår af OECD-DAC’s liste over lande, der er berettiget til at modtage udviklingsbistand, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
IFU’s såvel som Landbrugsinvesteringsfondens formål er at skabe
udvikling via investeringer i privatsektoren i udviklingslande.
Landbrugsinvesteringsfonden er målrettet investeringer inden for
landbrug- og fødevarer. I den sammenhæng har investeringen i Coexca
overordnet set været i overensstemmelse med formålet og har bidraget til
lokal udvikling, såvel økonomisk som miljømæssigt, som jeg redegjorde
for under samrådet.
På et mere principielt niveau kan jeg oplyse, at IFU altid som forudsætning
for en investering stiller en række krav, der er formuleret i IFU’s gældende
politikker for f.eks. miljø, klima, menneskerettigheder, antikorruption og
skat. Overholdelsen af disse er en del af det juridiske aftalegrundlag og
indgår
som en del af IFU’s aktive ejerskab. Det betyder, at IFU i yderste
konsekvens vil kunne trække sig ud af en investering, hvis selskabet
misligholder eksisterende aftaler.
Det er vigtigt at understrege, at IFU og Landbrugsinvesteringsfonden
investerer på et kommercielt grundlag. Forudsætningen for en investering
er derfor, at der kan forventes et afkast til investorerne. Når der investeres
aktiekapital, er IFU typisk engageret i et selskab i seks til otte år. Det er
IFU’s vurdering, at den bedste pris
ved et salg opnås, når et selskab både
er miljømæssigt og kommercielt bæredygtigt. IFU afgør på den baggrund
det optimale tidspunkt for et salg.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen