Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2579133_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 18089
MENA
19. maj 2022
URU alm. del - svar på spørgsmål 183 fra Rasmus Nordqvist
(SF) stillet den 5. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad kan ministeren oplyse om højesteretsdommen i Israel den 4. april
vedr. nedrivninger og tvangsforflyttelse af 1000 palæstinensere i
Sydhebron med henblik på at anvende palæstinensisk jord til israelske
militære formål, og hvordan har Danmark reageret bilateralt og gennem
EU?
Svar
Den israelske højesterets afgørelse den 4. maj 2022 indebærer, at mere end
1000 palæstinensere i området Masafer Yatta på Vestbredden risikerer at
blive tvangsflyttet og deres hjem revet ned.
Danmark har sammen med en række europæiske lande i en erklæring den
13. maj kraftigt opfordret de israelske myndigheder til ikke at gå videre
med de planlagte nedrivninger og udsættelser i Masafer Yatta. Det samme
budskab har vi videregivet direkte til de israelske myndigheder, lige som
EU i en erklæring den 10. maj har fordømt de israelske myndigheders
mulige planer om tvangsflytning af den palæstinensiske befolkning fra
området. Den danske ambassadør i Palæstina deltog desuden den 16. maj
i et besøg til Masafer Yatta sammen med en lang række lande og partnere
for at markere modstanden mod de planlagte israelske nedrivninger af
palæstinensiske hjem.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod