Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2583955_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-18692
HCE
30. maj 2022
URU alm. del
svar på spørgsmål 178 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 2. maj 2022 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvilke konkrete aktiviteter den danske Tech for
Democracy konference i november 2021 har resulteret i?
Svar
Den udviklingspolitiske strategi slår fast, at fundamentet for Danmarks
udviklingssamarbejde er de demokratiske værdier og respekten for
menneskerettigheder. Strategien anerkender, at digitale teknologier spiller
en central rolle i kampen mod autoritære kræfter og for demokrati og
menneskerettigheder. Med
Tech for Democracy-initiativet
sætter Danmark
fokus på teknologiens rolle i at fremme demokrati og
menneskerettigheder.
Ved
Tech for Democracy-konferencen
i november 2021 blev
”Copenhagen
Pledge on Tech for Democracy” lanceret som initiativets værdipolitiske
ramme. Danmark er nu ved at samle lande, civilsamfundsorganisationer
og virksomheder som medunderskrivere på dette tilsagn (’pledge’) og
derigennem vise opbakning til den fælles vision.
Tech for Democracy
var en central del af det danske indspil til det amerikanske
Demokratitopmøde i december 2021. Danmark indgår således også i det
amerikansk-ledte arbejde med at skabe konkret handling gennem
partnerskaber (Action Coalitions). Her går stater, tech-industri og
civilsamfund sammen om at fremme og beskytte demokratiske værdier og
menneskerettigheder. Udenrigsministeriet er aktive i to af disse koalitioner
omhandlende troværdig information online samt online kønsbaseret
chikane og vold, sidstnævnte i tæt partnerskab med USA.
Som en del af
Tech for Democracy-initiativet
blev der i 2021 også igangsat en
række konkrete projekter under udviklingsbistanden. Gennem den danske
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om, hvilke konkrete aktiviteter den danske Tech for Democracy-konference i november 2021 har resulteret i, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
paraplyorganisation Globalt Fokus har danske civilsamfunds-
organisationer og deres lokale partnere eksempelvis i Uganda, Nigeria og
Egypten rustet menneskerettighedsforkæmpere til at øge deres digitale
sikkerhed. Igennem et partnerskab med UNDP er der udviklet en digital
platform i Pakistan, som inddrager migranter i lokale politiske processer.
En række konsultationer har undersøgt, hvordan særligt unge og aktivister
ser muligheder for at bruge teknologi til at fremme demokrati.
I 2022 er fokus på at udvikle nye måder at støtte en mere retfærdig
teknologisk udvikling med fokus på demokratisk samtale online og offline.
Jeg lægger særlig vægt på, at vi arbejder med at beskytte og fremme
menneskerettigheder for de mest udsatte og marginaliserede grupper,
inklusiv demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen