URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. april 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål N-Q om omprioriteringen af bistanden som følge

af modtagelsen af flygtninge fra Ukraine til besvarelse den 21. april

2022.

DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPUNKT

Til:

Udviklingsminsteren

Enhed:

APD

Dato:

13-04-2022

Sag:

2022-15003

[Indledning]

Tak for muligheden for at svare på spørgsmålene om ompriorite-

ringen af bistanden som følge af modtagelsen af flygtninge fra

Ukraine. Der er tre spørgsmål, som relaterer sig til den nuværende

situation, samt et spørgsmål, der vedrører de fremadrettede planer.

Jeg vil besvare spørgsmålene et efter et.

* * *

[Spørgsmål N: Vil ministeren redegøre for, hvorledes de planlagte om-

prioriteringer af udviklingsbistanden pga. finansiering af særloven er

i overensstemmelse med OECD’s Udviklingskomités (DAC’s) defini-

tion af udviklingsbistand?]

Der spørges i spørgsmål N til, hvorledes omprioriteringen af bi-

standen er i overensstemmelse med

OECD’s

udviklingskomité,

DAC’s, definition af udviklingsbistand.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. april 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde

De gældende retningslinjer fra DAC tilsiger, at relevante udgifter

til flygtningemodtagelse i Danmark inden for de første 12 måne-

ders ophold kan opgøres som udviklingsbistand. Der er specifice-

ret, hvilke udgifter der kan rapporteres. Det gælder blandt andet

udgifter som indkvartering, selvforsørgelsesydelser og sundheds-

udgifter.

DAC-direktivet angiver desuden fire persongrupper, som er om-

fattet af begrebet flygtninge i forhold til rapportering af udgifter

som udviklingsbistand. Det omfatter blandt andet personer, som er

tilkendt midlertidig beskyttelse. Det er tilfældet med de fordrevne

personer fra Ukraine i medfør af særloven herom.

De relevante udgifter forbundet med modtagelsen af flygtninge fra

Ukraine kan dermed opgøres som udviklingsbistand. Og omprio-

riteringen af udviklingsbistanden hertil er derfor i fuld overens-

stemmelse med OECD DAC’s retningslinjer.

Det er samtidig i overensstemmelse med gældende dansk praksis

under skiftende regeringer siden starten af

90’erne.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. april 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde

[Spørgsmål O: Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen med

de planlagte omprioriteringer af udviklingsbistanden vil leve op til mål-

sætningerne i den nye udviklingspolitiske strategi?]

Spørgsmål O går på, hvordan regeringen med omprioriteringerne

vil leve op til målsætningerne i den nye udviklingspolitiske stra-

tegi.

Lad mig starte med at slå fast, at de nuværende nødvendige om-

prioriteringer af udviklingsbistanden ikke rykker ved strategiens

to hovedprioriteter og dertilhørende målsætninger. Det er stadig

regeringens ambition, at vi med udviklingssamarbejdet skal skabe

håb og hjælpe flere bedre i nærområderne, og at vi skal gå forrest

i kampen for klima, natur og miljø. Samt stå på en stærk platform

af demokrati og menneskerettigheder.

Det står centralt i den udviklingspolitiske strategi, at flygtninge og

fordrevne skal hjælpes i deres nærområder. Vi står nu i en situation,

hvor Danmark selv er nærområde til et land i krig. Faktisk befinder

vi os i den hurtigst voksende flygtningekrise i Europa siden 2. ver-

denskrig. Knap 5 millioner mennesker er flygtet ud af Ukraine.

Hertil kommer internt fordrevne. Så helt på samme måde, som vi

beder Kenya og Uganda om at hjælpe fordrevne fra deres nærom-

råder i Sydsudan og Somalia, så har vi i Danmark et særligt ansvar

for at hjælpe fordrevne fra Ukraine, et land i vores nærområde.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. april 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde

De nuværende nødvendige omprioriteringer af udviklingsbistan-

den svækker heller ikke regeringens ambition om, at Danmark skal

gå forrest i kampen for klima, natur og miljø. Danmark skal op-

fylde vores internationale forpligtelser om klimafinansiering til ud-

viklingslandene i tråd med målsætningerne i den udviklingspoliti-

ske strategi. Og derfor har vi også fra regeringens side lænet os

meget aktivt ind i for eksempel de internationale forberedelser af

den kommende COP27

–

den såkaldte afrikanske COP

–

og mar-

keret, at vi ønsker at give vores bidrag til den internationale klima-

finansiering.

[Spørgsmål P: Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser den

planlagte omprioritering af udviklingsbistanden vil få for vores part-

nerlande, strategiske samarbejder, vores mulighed for at hjælpe hu-

manitært i sårbare og skrøbelige lande og for den grønne udviklings-

bistand, jf. vores forpligtelser under Paris-aftalen?]

Det tredje spørgsmål går på konsekvenserne af omprioriteringen

for partnerlande, de strategiske samarbejdsaftaler, den humanitære

indsats og det grønne område.

Jeg vil besvare delspørgsmålene et efter et.

I forhold til vores partnerlande, er der enkelte lande, som er direkte

berørt af omprioriteringerne i år. Det drejer sig om Mali, Burkina

Faso, Bangladesh og vores indsats i Syrien og dets nærområder.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. april 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde

Her har vi

udskudt

tilsagn for henholdsvis 70 mio. kr. i Mali, 200

mio. kr. i Burkina Faso, 100 mio. kr. i Bangladesh og 50 mio. kr. i

Syrien og nærområder.

I forhold til Burkina Faso og Mali er situationerne i disse lande

utroligt vanskelige. Begge lande har oplevet militærkup, og ingen

af de to lande har præsenteret en realistisk plan for overgang til

demokrati. I tillæg hertil har den maliske regering et tæt samar-

bejde med de russiske lejesoldater, Wagner Gruppen. Derfor satte

vi allerede i februar

–

altså før omprioriteringerne foranlediget af

krigen i Ukraine - dele af de to landeprogrammer i bero. Her giver

det derfor mening at udskyde dele af aktiviteterne til tidligt i 2023.

Både i Bangladesh og i Syrien og nærområder var tilsagnene på

henholdsvist 100 mio. kr. og 50 mio. kr. planlagt til at blive indgået

sidst i indeværende år. En udskydelse på nogle få måneder til star-

ten af næste år forventes dermed ikke at have betydning for gen-

nemførslen af aktiviteterne.

Omprioriteringerne påvirker umiddelbart vores partnerskabslande

i et mindre omfang.

***

I forhold til de strategiske samarbejdsaftaler

med danske NGO’er

er disse ikke blevet berørt af omprioriteringerne. Tilsagnene til de

strategiske partnere blev indgået i løbet af årets tre første måneder

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. april 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde

som kulmination på en omfattende ansøgnings- og evaluerings-

proces.

***

Den humanitære ramme er heller ikke berørt. Danmark vil altså

fortsat være i stand til at svare på akut opståede kriser og bidrage

med humanitær bistand i langstrakte konflikter.

***

På det grønne område er der også hovedsageligt tale om udskydel-

ser af enkelte bidrag. Der vil efter omprioriteringerne være 2,8 mia.

kr. til den grønne bistand, hvoraf ca. 2,5 mia. kr. forventes at være

målrettet klimaindsatser. Klimabistanden er blevet relativt friholdt,

idet omprioriteringen er sket på en måde, så vi fastholder, at 20 pct.

af udviklingsbistanden til udviklingslande går til klimaindsatser,

og at mere end 60 pct. heraf er fokuseret på tilpasningsindsatser.

Det er samme andel, som der var afsat på Finansloven for 2022.

Klimatilpasning er fortsat en dansk mærkesag, som også er vigtig

internationalt frem mod COP27. I regeringens udviklingspolitiske

prioriteter for 2022 er der som bekendt fastsat et mål for 2023 om,

at mindst 30 pct. af udviklingsbistanden til udviklingslande skal gå

til grønne indsatser, herunder mindst 25 pct. til klimaindsatser,

hvoraf mindst 60 pct. skal gå til klimatilpasning. Dette er fortsat

regeringens mål.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. april 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde

[Spørgsmål

Q: Vil ministeren redegøre for, om regeringen har planer

om fremadrettet at søge finansiering til at dække eventuelle ekstraud-

gifter til ukrainske flygtninge efter særloven fra udviklingsbistanden?]

Det fjerde og sidste spørgsmål går på den eventuelle fremadrettede

finansiering af flygtningemodtagelse over bistanden.

Til det kan jeg sige, at situationen i Ukraine fortsat er ekstremt al-

vorlig. De humanitære behov og flygtningestrømmene ændrer sig

dag for dag. Lige nu er der ingen af os, der kan forudsige, hvordan

krigen kommer til at udvikle sig. Jeg kan derfor heller ikke ude-

lukke, at krigen i Ukraine kan komme til at få yderligere økonomi-

ske konsekvenser, ikke bare for udviklingsbistanden, men i det

hele taget.

Vi står i en exceptionel situation. Men også en situation, som vi må

og skal håndtere. Det har allerede betydet svære, men nødvendige

valg. Når det er sagt, så er det selvfølgelig afgørende, at vi fortsat

har et udviklingssamarbejde. For ubalancerne i verden bliver kun

større. Konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine mærkes

også i udviklingslandene. Den omfattende globale fødevarekrise er

eksempelvis blot blevet forstærket af den øgede usikkerhed og in-

flation som følge af krigen i Ukraine. Danmark må og skal derfor

fortsat være til stede globalt som en markant udviklingspolitisk

spiller.

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 21. april 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde

Tak for ordet.