URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om, hvordan Danmark påtænker at følge op på resultaterne af dette års møde i FN's Kvindekommission, til ministeren for ligestilling

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt

Ministeren for ligestilling

Udenrigsudvalget

Folketinget

17. maj 2022

2022-2736

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Udenrigsudvalget har i brev af 20. april 2022 stillet mig følgende

spørgsmål URU alm. del spørgsmål 166, som jeg hermed skal be-

svare.

Spørgsmål nr. 166:

Vil ministeren redegøre for, eventuelt med bidrag fra andre mini-

stre, hvordan Danmark påtænker at følge op på resultaterne af

dette års møde i FN’s Kvindekommission?

Svar:

Den 25. marts i år sluttede den 66. samling i FN’s Kvindekommis-

sion (CSW) med vedtagelse af et forhandlet slutdokument om årets

hovedtema vedr. koblingen mellem ligestilling og klimaforandrin-

ger. Slutdokumentet er efterfølgende sendt til alle relevante mini-

sterier til orientering og inspiration.

Slutdokumentet fra FN’s Kvindekommission sætter fokus på en

lang række områder, hvor ligestilling og klimaforandringer spiller

sammen, herunder fremhæves blandt andet vigtigheden af kvin-

ders tilstedeværelse i beslutningsprocesser, kvinder og piger i

STEM-fag, ligelig fordeling af ulønnet omsorgsarbejde mellem

mænd og kvinder, bekæmpelse af kønsbaseret vold samt seksuel og

reproduktiv sundhed og rettigheder.

I forbindelse med CSW-samlingen lancerede de fem nordiske lige-

stillingsministre den 16. marts et fælles tilsagn i regi af Nordisk Mi-

nisterråd om ”en grøn og kønsligestillet nordisk region” med både

interne nordiske tilsagn samt eksterne indsatser om internationalt

samarbejde og vidensdeling om samspillet mellem klima- og lige-

stillingsområdet.

Der vil i det kommende år blive fulgt op på erklæringen. Indsatsen

er ved at blive konkretiseret, men den forventes at omfatte politi-

ske events i forbindelse med COP27+28 og WEF23, samarbejde

med internationale organisationer herunder gennem ambassader

samt events med nordiske unge. På tværs af Nordisk Ministerråd

vil der blive indsamlet viden om sammenhængen mellem køn og

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om, hvordan Danmark påtænker at følge op på resultaterne af dette års møde i FN's Kvindekommission, til ministeren for ligestilling

Side 2/4

klima med henblik på at dele gode erfaringer om, hvor der kan sæt-

tes ind i en nordisk kontekst. Jeg vil løbende fortsætte dialogen

med mine nordiske kollegaer om ligestilling og klima herunder på

Nordisk Ministerråds ligestillingsministermøder.

Samspillet mellem klimaforandringer og ligestilling vil desuden

være blandt fokusområderne for regeringen ved COP27 senere i

2022.

Det er regeringens ambition, at Danmark skal være blandt de fø-

rende lande, både når det kommer til ligestilling og på klimaområ-

det. Det understreges bl.a. også i regeringens handlingsplan for

FN’s Verdensmål, som blev lanceret i juni 2021. Jeg har derudover

drøftet opfølgningen på FN’s Kvindekommission med både den

danske klimaambassadør og udviklingsministeren.

Klimaforandringer spiller sammen med ligestilling på forskellige

måder og har forskellige implikationer for kvinders og pigers ret-

tigheder og ligestilling for eksempel i henholdsvis det Globale Syd

og det Globale Nord.

I forhold til Danmark indsats i relation til klimaforandringer og

kvinder og piger rettigheder i udviklingslande, har jeg anmodet om

bidrag fra udviklingsministeren, som har ressortansvaret på områ-

det. Udenrigsministeriet har oplyst følgende:

”Danmark arbejder for, at vores klima- og miljøindsatser skal

styrke menneskerettighederne og sikre at ingen lades i stik-

ken. Eksempelvis skal ligestilling og piger og kvinders ret-

tigheder fremmes, når danske vandindsatser igangsættes

samt at sikre inddragelse i grønne indsatser. Specifikt relate-

ret til ”integrating gender perspectives into climate change”

arbejder Danmark for at opkvalificere flere kvinder og mænd

til den grønne energiomstilling ved at stille krav i vores multi-

laterale samarbejde. Gennem Verdensbankens program

Energy Sector Management Assistance Program (ESMAP) bi-

drager Danmark til, at der nu konkret måles på øget antal

kvinder i energisektoren. Gennem den nordiske udviklings-

fond (NDF) er Danmark også med til at lave en målrettet ind-

sats for at støtte kvindelige iværksættere i energisektoren.

Med Danmarks udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Ver-

den” videreføres en mangeårig dansk mærkesag, hvor ligestil-

ling og piger og kvinders rettigheder er en tværgående priori-

tet i vores udviklingsindsatser og det humanitære arbejde.

Der er i strategien fokus på adgang til sundhed, SRSR og ud-

dannelse, på kvinders økonomiske og politiske rettigheder og

Side 3/4

deltagelse, bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret vold samt

på mænds rolle i fremme af ligestilling og SRSR. På FL22 går

755 mio. kr. alene til SRSR-indsatser i udviklingslande.

Herudover er Danmark kendt for og vil fortsat stå vagt om

rettigheder for oprindelige folk, minoriteter, LGBT+-personer,

udsatte og sårbare grupper, bl.a. gennem det værdipolitiske

arbejde i det multilaterale spor.

Forebyggelse af kønsbaseret vold i humanitære krisesituatio-

ner fremgår af Danmarks udviklingspolitiske strategi som et

fortsat stærkt prioriteret område. Danmark har af samme år-

sag påtaget sig lederskabsrollen for det globale initiativ ’Call

to Action’. Fokus er her på at sikre højere politisk og finansiel

prioritering som kan lede til systemiske forandringer som kan

ændre den humanitære praksis på området. En særlig priori-

tet for det danske lederskab er at styrke lokaliseringen af hu-

manitære indsatser mhp. at sikre at flere lokale – og meget

gerne – kvindeledede organisationer kommer helt i front,

både når det kommer til finansiering og lederskab.

Endelig er mental sundhed og psykosocial støtte et område

som vi fra dansk side har øget vores fokus på med vores sene-

ste strategi. Vi vil, sammen med strategiske partnere, både i

Danmark og internationalt, arbejde på at fremme denne vig-

tige dagsorden. Dette sker bl.a. til august hvor Danmark vil

være vært for en nordisk ministerkonference med fokus på

netop mental sundhed og psykosocial sundhed”.

I forhold til en række af de indsatser, der adresseres i slutdoku-

mentet om klimaforandring og ligestilling fra årets Kvindekommis-

sion, så er det områder, regeringen allerede arbejder med.

Slutdokumentet adresserer således bl.a. behovet for at sikre kvin-

ders tilstedeværelse i beslutningsprocesser. Her har regeringen

bl.a. i februar i år fremsat to lovforslag, som skal understøtte arbej-

det med at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelser

og bestyrelser i private virksomheder og i den offentlige sektor.

Lovforslagene blev vedtaget i april og forventes at træde i kraft 1.

januar 2023. Regeringen har endvidere besluttet at støtte EU-di-

rektivforslaget om kønsbalance blandt menige bestyrelsesmedlem-

mer i store børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger.

Forslaget blev vedtaget til generel indstilling på EPSCO-rådsmøde

den 14. marts 2022.

Side 4/4

Ligestillingsloven fastsætter endvidere regler for lige repræsenta-

tion af kvinder i råd, nævn og udvalg inden for den statslige forvalt-

ning. F.eks. har Klimarådet, etableret til at fremme den uvildige råd-

givning om klimaindsatsen til Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steren, ni medlemmer (fire kvinder og fem mænd).

CSW-slutdokumentet fremhæver også kampen mod kønsbaseret

vold for at sikre ligestilling i en kontekst af klimaforandringer. Be-

kæmpelse af partnervold og partnerdrab er et stort fokusområde

for regeringen, som er i fuld gang med at udarbejde en national

handlingsplan mod partnervold og partnerdrab med inddragelse af

relevante aktører, herunder civilsamfundsrepræsentanter.

Derudover fremhæver til CSW-slutdokumentet bl.a. reducering af

ubetalt omsorgsarbejde, familie- og arbejdslivsbalance og fordeling

af orlov mv.

Her har regeringen og V, SF, RV, EL og ALT den 26. oktober 2021

indgået en aftale om implementering af EU’s orlovsdirektiv og lige-

stilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket foræl-

dreorlov. Aftalen bidrager til at skabe mere ligestilling og fleksibili-

tet både i hjemmet og på arbejdsmarkedet, så forskellen mellem

mænd og kvinder i forhold til løn, pension og karrieremuligheder

udlignes. Derudover vil aftalens øremærkede ret til forældreorlov

til fædre og mødre understøtte muligheden for, at også fædre tid-

ligt kan knytte bånd til deres barn. Regeringen har fremsat to lov-

forslag, som gennemfører aftalen, de nye regler vil træde i kraft den

2. august 2022.

Derudover har regeringen og arbejdsmarkedets parter den 4. marts

2022 indgået en trepartsaftale om seksuel chikane, der skal under-

støtte en kulturforandring på arbejdspladsen. Regeringen forventer

at fremsætte lovforslag om udmøntning af trepartsaftalen i folke-

tingssamlingen 2022-23.

Med

venlig

hilsen

Trine Bramsen