Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-14590
SP
7. april
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 164 fra Peter Seier
Christensen (NB) stillet den 1. april 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren definerer begreberne
"hær", "militær styrke", og "EU-hær"? Vil ministeren særligt berøre,
hvordan litteraturen definerer disse begreber, ligesom ministeren bedes
forholde sig til de væsentligste ligheder og forskelle mellem begreberne.
Mener ministeren, med henvisning til artiklen i Jyllands-Posten »Kofod
åbner for danske soldater i EU-styrke og taler om et »gigantisk
vendepunkt««, den 29. marts 2022, at forskellen på om noget er en hær,
styrke eller andet afhænger af den formelle beslutningsproces, der ligger til
grund for anvendelsen af denne?
Svar
Den danske ordbog definerer en ”hær” som værende den del af et lands
militær, som er udrustet til at føre krig på landjorden, eller som landets
militære styrker. En ”styrke” bliver defineret som en enhed af personel og
udrustning sammensat til et bestemt militært formål. Der findes ikke en
EU-hær, hvorfor der heller ikke er nogen definition af en EU-hær. Det
understregede EU’s udenrigsrepræsentant Josep Borrell også så sent som
d. 21. marts 2022, efter kompasset var blevet vedtaget: ” Det handler ikke
om at etablere en EU-hær. De europæiske forsvar vil forblive intakte, og
hver medlemsstat vil have sin egen hær. Men vi er nødt til at arbejde
tættere sammen. (…) Vi skal være i stand til at reagere, og en af de måder
vi kan blive det er ved EU's reaktionsstyrke
(…) som gør os i stand til at
mobilisere op til 5.000 trænede og udstyrede tropper”. EU’s militære
missioner og den kommende udrykningsstyrke er ikke eksempler på en