Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 15395
MLS
26. april 2022
URU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 162 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 30. marts 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren, jf. artiklen ”B.T. afslører: Flykongen Kofod har fløjet i
privatfly for 3,5 millioner skattekroner på ét år” bragt på www.bt.dk d. 25.
marts 2022, svare på følgende spørgsmål:
–
Hvad er begrundelsen for, at ministeren så mange gange har
benyttet sig af privatfly?
–
Vil ministeren oplyse, om ministerens hyppige brug af privatfly
udelukkende er sket i tilfælde, hvor det ikke var muligt at benytte
sig af ordinære rutefly?
–
Vil ministeren oplyse, om andre ministre i tilsvarende grad har
benyttet sig af privatfly fremfor ordinære rutefly i samme periode?
–
Vil ministeren oplyse, i hvor høj grad ministeren har benyttet sig af
privatfly sammenlignet med de tre foregående udenrigsministre?
–
Vil ministeren oplyse, om ministerens brug af privatfly stemmer
overens med regeringens planer om at reducere udledning af CO2?
Svar
Udgangspunktet for mine rejser er altid kommercielle rutefly.
Langt størstedelen af mine rejser gennemføres således med almindelige
rutefly. Enkelte gange kan det ikke lade sig gøre. Det kan der være en
række årsager til, blandt andet i forhold til de kommercielle muligheder,
uopsættelige hjemlige forpligtelser og møder, herunder i Folketinget, eller
sikkerhedshensyn. I de tilfælde undersøger Udenrigsministeriet, om man
kan få den givne rejse til at lykkes, hvis man benytter et chartret fly, jf.
Vejledning om ministerens udgifter,
som sætter rammerne for ministres rejser.