Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 13467
GDK
21. april 2022
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 158 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 25. marts 2022 til ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål 158
Er det ministerens opfattelse, at EU’s, OECD’s, og UNFCCC’s
opgørelsesmetoder og -formater sikrer, at de industrialiserede lande ikke
overdriver, hvor meget de bidrager med af bilateral klimafinansiering?
Hvis der forekommer - eller er risiko for - overrapportering, hvilke
initiativer har Danmark da taget for at modgå dette?
Svar
Det er de enkelte rapporterende lande, som er ansvarlige at rapportere
korrekt og følge de opgørelsesmetoder og formater, som er vedtaget i EU,
OECD og UNFCCC.
I UNFCCC er de 2-årige rapporter underlagt et såkaldt teknisk review,
som gennemføres af UNFCCC-sekretariatet i samarbejde med en række
internationale eksperter udpeget blandt UNFCCCs medlemslande. Det er
mit indtryk, at disse reviews fungerer godt og bidrager til at forbedre
landenes rapporter og undgå fejl og overrapportering.
OECD arbejder pt. på at styrke sekretariatets validering af de data, som de
enkelte medlemslande rapporterer for at reducere antallet af fejl og dermed
også mindske risikoen for både over- og underapportering.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen