Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2561679_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 13467
GDK
21. april 2022
URU alm. del
svar på spørgsmål 157 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 25. marts 2022 til ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål 157
Det fremgår af URU alm. del - svar på spm. 87, at multilaterale banker
har udviklet en fælles metode for opgørelse og rapportering af
klimafinansiering, og det er ministerens vurdering, at det sikrer
gennemsigtighed og sammenlignelighed. Er det også ministerens
opfattelse, at metoden sikrer, at opgørelserne er retvisende - altså at der
ikke finder overrapportering af klimafinansiering sted? Hvis der
forekommer - eller er risiko for - overrapportering, hvilke initiativer har
Danmark da taget for at modgå dette, herunder hvilke konkrete
initiativer har Danmark taget i den fælles arbejdsgruppe mellem OECD
og udviklingsbankerne, som også nævnes i svaret?
Svar
Den fælles metode, som de multilaterale udviklingsbanker har udviklet,
giver som udgangspunkt et fornuftigt estimat af det klimarelevante
indhold i udviklingsbankernes aktiviteter.
Kvalitetskontrollen af de enkelte bankers opgørelser sker som en del af
deres respektive kvalitetskontrolsystemer og evalueringer. Det er mit
indtryk, at opgørelserne generelt er retvisende, og at metoden følges i de
enkelte bankers opgørelser af deres klimafinansiering.
Jeg er opmærksom på, at der kan forekomme fejl i opgørelsen af enkelte
projekter, som blandt andet påvist i et studie udgivet af CARE. Danmark
understreger allerede løbende i dialogen med bankerne og bankernes
bestyrelser vigtigheden af at sikre, at metoden til opgørelse af
klimafinansiering implementeres korrekt, og at opgørelserne evalueres.
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm., om der er risiko for overrapportering med multilaterale bankers fælles metode for opgørelse og rapportering af klimafinansiering, til ministeren for udviklingssamarbejde
Den fælles arbejdsgruppe mellem OECD og udviklingsbankerne vil
fortsat arbejde med at sikre, at udviklingsbankernes metode er
harmoniseret med OECD
DAC’s metoder
og standarder for
klimafinansiering, herunder også, at metoderne er sammenlignelige og
retvisende.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen