Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2528528_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 7263
GDK
14. februar 2022
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 118 fra Sikandar Siddique
stillet den 7. februar 2022 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes i lyset af regeringens udviklingspolitiske ambitioner for
klimabistanden redegøre for følgende:
- Hvordan der fra dansk side skelnes mellem begreberne
”klimafinansiering” og ”klimabistand”?
- Hvor stor en andel af den samlede danske udviklingsbistand, der i 2020,
2021 og 2022 regnes som værende ”klimabistand”?
-
Hvor mange ”nye og additionelle” midler, der ydes som ”klimabistand” i
2020, 2021 og 2022?
-
Hvilken målsætning regeringen har for ”klimabistand” i perioden 2023-
2025?
Svar
Når man taler om klimafinansiering til udviklingslandene, så er
klimafinansiering et overordnet begreb, som omfatter al offentlig og privat
finansiering af klimaprojekter i verdens udviklingslande. Klimabistand er
et begreb for den delmængde af klimafinansieringen, som kommer fra
udviklingsbistanden.
Begrebet klimafinansiering bruges ofte i relation til det kollektive
mobiliseringsmål, som de udviklede lande, herunder Danmark, forpligtede
sig på ved COP15 i København i 2009. Det fremgår tydeligt af
aftaleteksten fra COP15, Copenhagen Accord, at mobiliseringsmålet
omfatter en række forskellige finansieringskilder, herunder offentlig og
privat finansiering:
”In
the context of meaningful mitigation actions and transparency on implementation,
developed countries commit to a goal of mobilizing jointly USD 100 billion dollars a
year by 2020 to address the needs of developing countries. This funding will come from
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 118: MFU spm. om klimabistand, til ministeren for udviklingssamarbejde
2528528_0002.png
2
a wide variety of sources, public and private, bilateral and multilateral, including
alternative sources of finance.”
Det er vigtigt at bemærke, at det kollektive mobiliseringsmål på 100 mia.
USD netop er kollektivt, og at der dermed ikke på COP15 eller senere er
aftalt en såkaldt byrdefordeling, altså hvor meget hvert land skal bidrage
med af de 100 mia. USD.
Hvad angår klimabistandens andel af den samlede danske
udviklingsbistand i 2020, 2021 og 2022 kan jeg henvise til nedenstående
tabel.
Klimabistand som andel af §6.3 Bistand til udviklingslandene
Mio. kr.
2020
*
2021
**
2022
**
§ 6.3. Bistand til udviklingslandene
14.845 14.166 14.357
Klimabistand
***
2.036 2.600 2.800
Klimabistand i pct. af bistand til
13,7
18,4
19,5
udviklingslandene under § 6.3
* Tallene for 2020 er de realiserede tilsagn i 2020.
**Tallene for 2021 og 2022 er baseret på de budgetterede rammer i finansloven, inklusiv
efterregulering og ekstra klimabistand. ***Endelige realiserede tilsagn for klimabistand
i 2021 forventes offentliggjort i efteråret 2022.
Tabellen viser de samlede realiserede nye bidrag (tilsagn) for 2020, og de
budgetterede rammer i finansloven for 2021 og 2022. Klimabistanden
forventes rapporteret
til FN’s Klimakonvention
som nye og additionelle
for de enkelte år.
Hvad angår begrebet ”ny og additionel”, så stammer det fra FN’s
Klimakonvention, som blev underskrevet i 1992 i Rio de Janeiro. Her
forpligtede de udviklede lande (donorlandene) sig til at tilvejebringe ”nye
og additionelle finansielle ressourcer” til udviklingslandene.
Begrebet er
aldrig blevet defineret nærmere, hvorfor forskellige donorlande også i dag
har forskellige definitioner.
Danmark definerer
klimamidler som ”nye og additionelle”, når der er tale
om nye bidrag i forhold til tidligere års indsatser. Denne definition af
”ny
og addtionel” er helt i tråd med mange andre OECD-lande,
herunder store
lande som Tyskland, Frankrig og Nederlandene. Det skal understreges, at
definitionen af
begrebet ”ny og additionel”
ikke har betydning for,
hvordan Danmark indrapporterer klimabistand i kroner og ører. Det har
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 118: MFU spm. om klimabistand, til ministeren for udviklingssamarbejde
3
vi gjort på stort set samme måde, siden vi startede vores rapporteringer af
klimabistand til FN’s Klimakonvention.
Ligeledes har klimabistanden altid været en del af udviklingsbistanden og
er blevet rapporteret til OECD som sådan. Det mener jeg er fornuftigt, al
den stund at klimabistand også er med til at udvikle lande og hjælpe
mennesker, hvorfor det selvfølgelig også skal ses som en integreret del af
den samlede udviklingsbistand.
Endelig skal det påpeges, at betegnelsen
”ny og additionel”
aldrig har været
direkte koblet til fx et bestemt beløb eller en bestemt deadline. I
modsætning det kollektive mobiliseringsmål fra 2009, som både
indeholder et konkret beløb, 100 mia. USD, og en bestemt deadline, fra
2020.
Hvad angår regeringens målsætning for klimabistanden, så fremsatte
regeringen op til FN’s
generalforsamling og COP26 i Glasgow –
som den
første danske regering nogensinde - et konkret mål for størrelsen af
Danmarks klimabistand til udviklingslandene. Målet er, at klimabistanden
fra 2023 skal udgøre mindst 25 pct. af bistanden til udviklingslandene på
Finanslovens
§ 6.3. Bistand til udviklingslandene.
Mindst 60 pct. af denne
klimabistand skal gå til klimatilpasning. Et mål, som FN’s generalsekretær
har fremhævet og rost Danmark for.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen