Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2523393_0001.png
BUDSKABER til brug for ministeren for udviklingssamarbejde
Samråd i Udenrigsudvalget d. 2. februar 2022
Samrådsspørgsmål J om global ulighed
(Det talte ord gælder)
TALEPUNKTER
Enhed:
APD
Sagsbehandler:
María Ana Petrera
Dato:
31-01-2022
Sagsnummer:
2022 - 5305
Bilag:
-
Tak for ordet og for samrådsspørgsmålet om global ulighed.
Vi har i udvalget flere gange drøftet den udviklingspolitiske
strategi, Fælles om Verden, som otte af partierne i Folketinget
blev enige om sidste år. Som I ved, står bekæmpelse af fattigdom
og ulighed helt centralt i den. Men lad mig forsøge at besvare
spørgsmålene.
***
Der spørges til min holdning til den voksende ulighed. Det er
noget, der bekymrer mig stærkt, fordi jeg som udviklingsminister,
jo netop arbejder for at bekæmpe den globale ulighed. Det er
drivende for mit virke.
Selvom global fattigdom er faldet over de seneste 20-25 år, har
COVID-19 desværre slået betydelige dele af den positive
udvikling tilbage. Også skrøbelighed, konflikt og
1
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
klimaforandringer bidrager til at øge den ekstreme ulighed og
fattigdom.
Det handler ikke kun om penge, men om adgang til ressourcer
som uddannelse, sundhed og jobs. Det handler om lige
muligheder. Om at have en stemme, der bliver lyttet til, og retten
til at have indflydelse på beslutninger, der vedrører ens liv.
Den stigende ulighed går værst ud over de mest sårbare
mennesker. De fattigste, flygtninge og internt fordrevne,
marginaliserede grupper og ofte piger og kvinder. Den trives i
globaliseringens skyggeside og er dybt uretfærdig. Og en kilde til
megen af den uro og ufred, vi ser verden over. Det berører og
bekymrer mig dybt. Men for mig at se handler det mindre om,
hvad jeg mener og mere om, hvad vi kan gøre ved det.
Årsagerne til fattigdom og ulighed løser vi ikke med
udviklingsbistand alene. Det kræver forandringer langt ud over
mit ressort på udviklingssamarbejdet. Og langt ud over Danmarks
grænser. Her vil jeg fokusere på, hvad vi fra dansk side gør inden
for udviklingssamarbejdet.
2
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
Der spørges til, hvad regeringen vil gøre mod COVID-19’s
ulighedsforøgende effekt. Vi har gennem pandemien arbejdet
med en flerstrenget indsats i udviklingssamarbejdet for at
modvirke de negative følgevirkninger af COVID-19.
For det første arbejder vi med at adressere de grundlæggende
årsager til ulighed og fattigdom. For det andet arbejder vi med at
afhjælpe de akutte behov, som COVID-19 har skabt og forværret.
I alt hvad vi gør, er den udviklingspolitiske strategi vores
pejlemærke. Med afsæt i strategien prioriterer vi indsatsen i
skrøbelige stater og deres nærområder. Det er her, den ekstreme
fattigdom i stigende grad bliver koncentreret fremover. Og her
behovene er størst.
Danmark har allerede et stærkt engagement i nogle af de mest
skrøbelige lande i Afrika, særligt i Sahel og på Afrikas Horn. I
Sahel ser vi netop i denne tid, hvilke konsekvenser og dilemmaer,
vi kan stå overfor, når vi er tilstede der, hvor der er mest
skrøbeligt. Flere af vores samarbejdslande er præget af meget
ustabile politiske situationer.
I sidste uge var Burkina Faso udsat for et kup. Om end det pt. har
været fredeligt, har det kortsluttet en demokratisk proces. Det kan
3
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
komme til at påvirke vores udviklingssamarbejde. Hvordan, er
endnu for tidligt at sige.
Men det er en risiko, vi med Fælles om Verden har valgt at løbe.
Det har vi, fordi det er her, at menneskers livsvilkår er
allersværest, og udfordringerne er allermest komplekse. Og her vi
virkelig kan gøre en forskel.
Netop i Burkina Faso, er Danmark med til at bekæmpe ulighed og
skabe grønne jobs og muligheder. Gennem investeringer i
udviklingen af den lokale private sektor arbejder vi for at fremme
en grøn og inklusiv vækst, der skaber muligheder for de unge.
Jeg mødtes blandt andet med ambassadens ungepanel, da jeg
besøgte Burkina Faso i oktober sidste år. Her drøftede vi deres
håb og forventninger til en bedre fremtid for unge i Burkina Faso.
Men også hvilke udfordringer, de står over for. Jeg var meget
imponeret over de unges gå-på-mod, på trods af de enorme
udfordringer de har.
Et andet centralt indsatsområde i kampen mod ulighed er
ligestilling. COVID-19 har globalt set lagt yderligere pres på
4
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
piger og kvinders rettigheder. Danmark går forrest i arbejdet for
at styrke piger og kvinders rettigheder. For deres adgang til
uddannelse og til selv at vælge. Også om og hvornår de vil have
børn. Og for at modgå børneægteskaber og kønsbaseret vold.
Alene til indsatser inden for seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder bidrog Danmark sidste år med 856 mio. kr. til FN og
internationale partnere. Jeg har selv set, hvordan vi med midlerne
bl.a. i Burkina Faso støtter mobilt sundhedspersonale, som er helt
afgørende for at nå ud til de allermest udsatte piger og kvinder i
områder, hvor der ikke findes klinikker. De bidrager til, at færre
kvinder og børn dør under fødsler, og giver adgang til prævention
og støtte til overlevere efter kønsbaseret vold.
Danmarks indsats inden for uddannelse har også fokus på at få
piger i skole. Sammen med Lego Fonden har vi netop støttet et
særligt initiativ målrettet pigers uddannelse, som Global
Partnership for Education implementerer.
Danmark har også bidraget solidarisk i den internationale kamp
mod COVID-19 og indsatsen mod pandemiens følgevirkninger.
Vi har givet tilsagn om at donere 10 mio. vacciner, hvoraf 7,9
5
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
mio. vacciner allerede er leveret. Mange af jer har desuden været
med til at forhandle fire udviklingspolitiske hjælpepakker på
plads, som sammen med andre COVID-relaterede akutindsatser
udgør mere end 2 mia. kr.
Således har et bredt flertal i Folketinget netop med de fire
hjælpepakker besluttet at fokusere på at afhjælpe akutte
humanitære behov og de afledte sociale og økonomiske
konsekvenser i udviklingslande.
F.eks. ved at styrke sociale sikkerhedsnet, der kan gribe de
mange, som er faldet ned i dyb fattigdom pga. COVID-19. Vi har
samtidig støttet global vaccineudrulning og styrket de lokale
sundhedssystemer. Og endelig har vi også med hjælpepakkerne
styrket civilsamfundets råderum. Med andre ord forsøgt at favne
flere af den globale uligheds mange ansigter.
Der spørges i spørgsmål C til min opfattelse af sammenhængen
mellem klima og ulighed.
Det er vel efterhånden en alment accepteret kendsgerning, at de
fattige og mest marginaliserede mennesker og grupper i de
6
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
mindst udviklede lande rammes hårdest af klimaforandringerne.
Paradoksalt nok bidrager de omvendt mindst til klimakrisen.
Klimaforandringerne og de afledte konsekvenser er med til at
forstærke både den globale ulighed og uligheden lokalt.
Det er derfor afgørende, at Danmarks klimaindsatser er solidt
forankret i en rettighedsbaseret tilgang, der sætter mennesket i
centrum. Det skal være de mest sårbare og marginaliserede
grupper, som kvinder og oprindelige folk, som nyder størst gavn
af vores indsatser.
Klimaforandringerne skaber et stigende pres på verdens
vandressourcer. Det går især går ud over verdens fattigste. De er
mest udsatte i forhold til at få opfyldt deres ret til adgang til vand,
til at beskytte deres sundhed, sikre sig mad og indkomst og
opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer.
Danmark har derfor igangsat ambitiøse indsatser for at forbedre
adgangen til rent drikkevand, særligt i Sahel og Afrikas Horn,
som skal nå de mest sårbare og fattige.
Vi har også set, hvordan klimaforandringer kan føre til
destabilisering af samfund og forværre kriser og konflikter, og på
7
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
den måde være med til at forstærke fattigdom og ulighed. Derfor
arbejder
Danmark for, at klimaforandringer tænkes med i FN’s
indsatser til fredsopbygning. Det gør vi gennem vores
partnerskab med FN’s Fredsopbygningsfond, hvor Danmark er
blandt topdonorerne.
I det sidste spørgsmål D spørges der til, hvordan man
internationalt vil sikre finansiering til at bekæmpe global ulighed.
Jeg vil her fremhæve tre elementer: (i) udviklingsbistanden, (ii)
flere private investeringer og (iii) øget national
ressourcemobilisering. Lad mig knytte et par ord til hver af de tre.
Første punkt om udviklingsbistand. Det kræver massive
investeringer i udviklingslandene at bekæmpe fattigdom og
ulighed og nå verdensmålene og Parisaftalen. Her er
udviklingsbistanden en vigtig del, men langtfra nok.
Danmark er i front som ét af kun en håndfuld lande, der lever op
til FN målsætningen om at yde 0,7 pct. af BNI i
udviklingsbistand hvert år. Det betyder i 2022 ca. 17,5 mia. kr. i
udviklingsbistand. Kunne vi få de andre EU-lande til at leve op til
8
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
2523393_0009.png
0,7 procent-målsætningen, ville det betyde mere end 250 mia. kr.
ekstra til udvikling i verdens fattigste lande. Det ville for alvor
gøre en forskel.
I forhold til flere private investeringer, arbejder vi aktivt på at
mobilisere flere private investeringer til udviklingslandene. Vi er
risikovillige og bruger en del af udviklingsbistanden til at
mobilisere flere investeringer fra private kilder og fonde. Og på at
få dem til at arbejde der, hvor det er sværest, og behovene er
størst. Det gælder også i de fattigste og skrøbelige lande.
Et eksempel er
’High
Risk High Impact’ instrumentet, som vi
planlægger at støtte med yderligere 100 mio. kr. i år via IFU.
Instrumentet er med til at mobilisere ny privat kapital på meget
vanskelige vilkår. Det har blandt andet ført til investeringer i
institutioner for mikrofinansiering i Vestafrika, som primært
hjælper kvindelige forretningsfolk med at få adgang til
finansiering.
Et andet eksempel er det nye bilaterale garantiinstrument på 2
mia. kr. Instrumentet forventes at mobilisere 3-4 mia. kr. i
9
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
investeringer i udviklingslandene, herunder også til de fattigste
og de skrøbelige lande.
Udviklingsbankerne spiller også en vigtig rolle. Vi har i
december 2021 annonceret et dansk bidrag på ca. 2,3 mia. kr. til
genopfyldningen af IDA, det såkaldte IDA20. Det vil bl.a. gå til
at styrke adgang til uddannelse og sundhed i de fattigste og
skrøbelige lande. Under IDA20 forventes hver krone i
donormidler at blive til næsten 4 kroner i indsatser i
udviklingslandene. IDA er dermed et godt eksempel på, hvordan
kapitalmarkederne kan gøre en forskel for de mest udsatte og
sårbare mennesker i verden.
Men mobilisering af private investeringer er heller ikke nok i sig
selv. Det fører mig til punkt nummer tre om national mobilisering
af ressourcer. Det er først og fremmest et nationalt ansvar at
skabe rammerne for et værdigt liv for landets befolkning. Og for
at mobilisere ressourcer, der kan sikre langsigtede løsninger og
bæredygtige samfund.
Danmark arbejder for at styrke landenes evne til at skabe gode
rammebetingelser og en stærk social kontrakt. Det gør vi f.eks.
10
 URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 2. februar 2022, til ministeren for udviklingssamarbejde
gennem støtte inden for skatteopkrævning, uddannelse og
sundhed, et stærkt civilsamfund og gennem vækst og jobs.
Et eksempel er Addis Tax Initiativet, som vi har tilsluttet os. Vi
planlægger kommende indsatser på skatteområdet for over 200
mio. kr. frem mod 2025. Og en ny fase af det danske program til
bekæmpelse af korruption.
Kampen mod global ulighed kan vi ikke løfte alene eller
udelukkende med udviklingsbistand. Men det vi kan løfte
gennem vores udviklingssamarbejde, gør vi allerede. Og med
strategien har vi et rigtigt godt afsæt for at bidrage i kampen mod
global ulighed.
Jeg ser frem til en god debat.
Tak for ordet.
11