URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvordan den mængde gas, som Nord Stream vil lede ind i Europa, harmonerer med at nå EU's nye klimamål og med den danske regerings holdning til Kommissionens forslag til grøn taksonomi, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

februar 2022

J nr.

2022-443

Udenrigsudvalget har i brev af 18. januar 2022 stillet mig følgende spørgsmål 111

alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva

Flyvholm (EL).

Spørgsmål 111

Vil ministeren, evt. med inddragelse af andre relevante ministre, redegøre for, hvor-

dan den mængde gas, som Nord Stream vil lede ind i Europa, harmonerer med at

nå EU's nye klimamål og med den danske regerings holdning til Kommissionens for-

slag til grøn taksonomi?

Svar

Det skal indledningsvis bemærkes, at etableringen af Nord Stream 2 i sig selv intet

har med fastsættelsen af EU’s klimamål for 2030 og 2050 at gøre. Der er tale om en

beslutning, som er truffet af Tyskland og de selskaber, der er involveret i projektet.

Europa-Kommissionen har ikke været involveret i denne beslutning, og Kommissio-

nens rolle i forhold til projektet er alene at sikre, at rørledningen etableres og anven-

des i overensstemmelse med international ret og EU’s energilovgivning.

Kommissionen har fsva. EU’s klimamål for 2030 i juli 2021 fremlagt en omfattende

lovgivningspakke, der skal sikre, at EU implementerer klimamålet på mindst 55 pct.

i 2030. Lovgivningspakken omfatter bl.a. en udvidelse og styrkelse af EU’s kvote-

handelssystem, en forhøjelse af medlemsstaternes nationale reduktionsmål i de

ikke-kvotebelagte sektorer (dvs. landbrug, transport og bygninger), af EU’s ambitio-

ner for optag og udledninger i landbrug og skovbrug samt for vedvarende energi og

energieffektivitet. Det er Kommissionens vurdering, at EU-landene med disse tiltag

samlet set vil opfylde EU’s klimamål for 2030.

Kommissionen har desuden i december 2021 fremlagt en supplerende lovgivnings-

pakke, der især har fokus på energisektoren, herunder brint- og gasmarkedet. Hen-

sigten med brint- og gasmarkedspakken er at gøre EU’s gasforsyning grønnere, dvs.

at bringe EU’s energisystem væk fra at bruge fossile gasser og i stedet skabe et

marked for grønne gasser såsom grøn biogas og brint.

Naturgas forventes dog at ville indgå i det europæiske energisystem i en række år

endnu, bl.a. fordi naturgas af flere EU-lande klimamæssigt betragtes som et skridt i

den rigtige retning, særligt hvis alternativet er kul.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om, hvordan den mængde gas, som Nord Stream vil lede ind i Europa, harmonerer med at nå EU's nye klimamål og med den danske regerings holdning til Kommissionens forslag til grøn taksonomi, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Regeringen arbejder aktivt for, at EU fremadrettet har fokus på at udfase naturgas i

det europæiske energisystem. Det gælder også i forhold til EU’s taksonomi for bæ-

redygtige investeringer, hvor regeringen ikke mener, at naturgas bør tildeles særlige

favorable forhold i EU ved at blive klassificeret som bæredygtig på linje med vedva-

rende energi.

Med EU's taksonomi etableres et klassifikationssystem for, hvilke investeringer der

kan betragtes som bæredygtige, og som kan markedsføres som sådan. Formålet

hermed er at understøtte investeringer i den grønne omstilling. Taksonomien be-

stemmer dog ikke, hvilke aktiviteter virksomheder kan udføre, eller hvad investorer

skal investere i. Taksonomien fastsætter heller ikke krav til, hvordan landene opgør

opfyldelsen af klimamål.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2