Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-9473
BBB
1. december 2021
Svar på URU alm. del spørgsmål 11 stillet den 14. oktober 2021
af Peter Skaarup (DF) til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren forsikre Folketinget om, at der ikke bliver hentet flere
personer til Danmark, der har forbindelse til borgerkrigen i Syrien og/eller
Islamisk Stat, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for antallet af
personer i centre i og omkring Syrien med dansk indfødsret samt redegøre
for status for regeringens eventuelle planer om at befordre disse personer
her til landet?
Svar
Regeringens holdning er klar. Fremmedkrigere er uønskede i Danmark.
De har vendt Danmark ryggen. Og deres fremtid ligger ikke her. Når det
er sagt kan vi dog ikke udstede garantier for, at fremmedkrigere ikke
kommer til Danmark. Det var også en erkendelse, som den tidligere
regering havde. Personer med dansk statsborgerskab har nogle
fundamentale rettigheder, som danske myndigheder ikke kan se bort fra.
Danmark kan således ikke nægte en person med dansk statsborgerskab
indrejse i Danmark, og i nogle tilfælde vil det være at foretrække, at danske
myndigheder selv henter og strafforfølger fremmedkrigere. Regeringen
har tilbage i efteråret 2019 sammen med et bredt flertal i Folketinget
vedtaget en lov, der gør det muligt administrativt at tage det danske
statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab. Derved
er antallet af fremmedkrigere, der kunne indrejse i Danmark, reduceret.
Udenrigsministeriet har anmodet Justitsministeriet om bidrag til
besvarelse af spørgsmålet for så vidt angår antallet af personer i centre i
og omkring Syrien med dansk indfødsret, idet Udenrigsministeriet alene
håndterer konkrete personsager, hvor der er anmodet om bistand fra
ministeriet. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende: