Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Samrådsspørgsmål S
Offentligt
2575700_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde
16. maj 2022
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål S
Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at hjælpe de ukrainske kvinder og børn,
som er særligt udsatte på grund af krigen i Ukraine?
Ministeren bedes forholde sig både til de internt fordrevne og til indsatser i de nabolande,
som modtager særligt mange flygtninge fra Ukraine (specifikt Polen, Rumænien, Ungarn,
Slovakiet og Moldova), herunder også kvinder og pigers ret og adgang til abort.
Ministeren bedes primært fokusere på adgangen til seksuelle og reproduktive sundheds­
ydelser og information samt hjælpen til kvinder og piger, der er udsat for voldtægt og
seksuel vold begået af russiske tropper. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for,
om Danmark vil bidrage finansielt til indsamling af bevismateriale angående seksuel og
kønsbaseret vold i Ukraine med henblik på at sikre retsforfølgelse i henhold til internatio­
nal lov.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen Ellemann (V), Ulla Tørnæs (V) og Fatma
Øktem (V).
På udvalgets vegne
Bertel Haarder
formand
1/1