Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2621366_0001.png
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 4263
Doknr.
545349
Dato
13-09-2022
Svar på spørgsmål fra Peter Juel-Jensen (V) stillet den 19. august 2022.
Spørgsmål nr. 78:
”Når 50 af landets 98 kommuner anser sig selv som vanskeligt stillede og samlet ansø-
ger om 1,9 mia. kr., mener ministeren så, at Udligningsreformen fra 2020 har ramt
plet, og overvejer ministeren at genbesøge reformen og rette op på de faktorer, der
gør, at så mange kommuner ser sig selv som særligt vanskeligt stillet?”
Svar:
Regeringen har ikke aktuelt planer om at ændre på udligningsreformen, som et bredt
flertal i Folketinget står bag.
Jeg er glad for, at det er lykkedes at gennemføre en udligningsreform, hvor der omfor-
deles mere fra de mest velstillede kommuner til de mere udsatte kommuner. Med ud-
ligningsreformen flyttes der 1,4 mia. kr. mere til yderkommunerne. Samtidig er der til-
ført permanent ekstra finansiering til alle kommuner.
Regeringen har, siden den kom til, prioriteret årlige løft af de kommunale serviceud-
gifter og bl.a. sikret, at der følger penge med, når der kommer flere ældre og børn.
Uagtet de årlige løft, som kommunerne tilføres, ved jeg, at det kan kræve svære priori-
teringer, når budgettet skal falde på plads. Det gælder alle kommuner og ikke kun de
mest vanskeligt stillede kommuner. Det afspejles formentlig i antallet af kommuner,
der hvert år i forbindelse med budgetprocessen ansøger om særtilskud.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen