Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2621364_0001.png
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 4263
Doknr.
545351
Dato
13-09-2022
Svar på spørgsmål fra Peter Juel-Jensen (V) stillet den 19. august 2022.
Spørgsmål nr. 77:
”Hele 50 kommuner har søgt om at få tilskud for i alt 1,9 milliarder kr. fra den pulje,
der er afsat til særligt vanskeligt stillede kommuner. Tænker ministeren, at der er
penge nok i puljen til at sikre et nogenlunde
ensartet velfærdstilbud landet over?”
Svar:
Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er for 2023 ekstraordinært
forhøjet med 250 mio. kr. og udgør samlet 620 mio. kr. Det følger af regeringens aftale
med KL om kommunernes økonomi for 2023.
Jeg er glad for, at særtilskudspuljen er blevet forhøjet for 2023, og at det dermed har
være muligt at give ekstra høje tilskud til især de kommuner, der har de største udfor-
dringer på flere områder. Jeg håber, at de 18 kommuner, der har fået del i den forhø-
jede særtilskudspulje, også vil investere i tiltag, der på længere sigt kan forbedre deres
økonomiske situation.
Endelig vil jeg minde om, at den omfordeling, der sker via det generelle udligningssy-
stem, sikrer mulighed for at finansiere ordentlig velfærd i hele landet. Det generelle
udligningssystemet omfordeler 22,1 mia. kr. for 2023. Særtilskudspuljen er tænkt som
et supplement til det generelle system med henblik på at kunne tage mere specifikt
højde for udfordringer i særligt vanskeligt stillede kommuner.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen