Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
12. august 2022
Svar på Udvalget for Landdistrikter og Øers spørgsmål nr. 76
(Alm. del) af 14. juli 2022 stillet efter ønske fra Erling Bonnesen
(V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den aktuelle størrelse af den danske statsgæld, brutto
og netto, og opstille en graf, der viser udviklingen af den danske statsgæld, brutto
og netto, for perioden fra den 1. januar 2015 og til den 30. juni 2022?
Svar
Følgende svar redegør for gældsudviklingen på baggrund af de tre mest benyttede
gældsbegreber: ØMU-gæld, statsgæld og offentlig nettogæld/nettoformue, fra ud-
gangen af 2014 til udgangen af 1. kvartal 2022, som er det seneste tilgængelige fælles
datapunkt.
ØMU-gælden er den offentlige gæld opgjort efter de fælles principper herfor i EU.
ØMU-gælden omfatter de samlede finansielle passiver i alle de offentlige delsekto-
rer
–
stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og fonde. ØMU-gælden
er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige
bliver modregnet. ØMU-gælden
bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets-
og
Vækstpagt, hvor ØMU-gældens andel af bruttonationalproduktet (BNP) ikke må
overstige 60 pct.
ØMU-gælden har fra udgangen af 2014 til udgangen af 1. kvartal 2022 udviklet sig
fra 877 mia. kr. (44 pct. af BNP i 2014) til 850 mia. kr. (32 pct. af BNP i 2022
1
).
Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige
offentlige delsektorer. Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men
i definitionen er der tilladt en modregning af statens indestående i Nationalbanken,
statens beholdning af almene boligobligationer samt værdipapirbeholdninger i de
statslige fonde (Den Sociale Pensionsfond, Innovationsfonden og Fonden for Fo-
rebyggelse og Fastholdelse).
1
For BNP-tallet i 2022 er anvendt seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse, maj 2022.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K