Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2607104_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3572
Doknr.
533785
Dato
14-07-2022
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 29. juni 2022.
Spørgsmål nr. 67:
”Vil
ministeren kommentere brevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr.
stigende brændstofpriser og konsekvenser for færgedriften, jf. bilag 76 (ULØ - alm.
del)?”
Svar:
I brevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer rejses en bekymring om, hvorvidt
den årlige regulering af tilskud til kommunerne er stor nok til at modvirke de stigende
brændstofpriser, og om reguleringen reelt vil komme færgedriften i kommunerne til
gode.
Hvad angår den årlige regulering af tilskud til kommunerne, er der tale om en fast
praksis, som der er enighed mellem regeringen og kommunerne om, herunder med
indgåelsen af aftalen om kommunernes økonomi for 2023 i juni 2022.
Hvad angår bekymringen for, om den årlige regulering vil komme færgedriften til gode
bemærkes det, at 21 kommuner modtager målrettede tilskud til nedsættelse af færge-
takster på gods- og passagerområdet. Disse tilskud kan ikke anvendes til andre formål
i kommunerne, og reguleringen heraf vil således også skulle komme færgedriften i
kommunerne til gode.
Jeg vil samtidig fremhæve, at de stigende priser desværre er en generel problemstil-
ling, som mærkes både i det private og i det offentlige. Og det er samtidig en problem-
stilling, der ikke bare rammer Danmark, men også andre lande.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen