Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2605445_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
6. juli 2022
Besvarelse af spørgsmål 66 alm. del stillet af udvalget den 9. juni 2022
efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke krav og regler, der skal opfyldes speci-
fikt ang. spildevand, kloakering, stikledninger, regnvand fra hustage og befæ-
stede arealer og rottespærrer i forbindelse med evt. bevilling af statsgaranti til
lån, kreditforeningslån m.v., der ellers var eller ville blive givet afslag på?
Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvordan regeringen sikrer sig, at sta-
ten ikke giver statsgaranti for lån i ejendomme med ulovlige spildevands- og
kloakforhold?
Svar:
Reglerne om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne
i landdistrikterne fremgår af det nu vedtagne lovforslag nr. L 116 (vedtaget
ved 3. behandling den 7. juni 2022).
I loven stilles der blandt andet krav om, at institutter, der ønsker at ansøge
om statsgaranti på en del af belåningen, skal foretage en værdiansættelse af
pantet efter de samme regler, som gælder ved bevilling af lån på alminde-
lige vilkår uden statsgaranti.
De forhold, som spørger henviser til, er ikke til hinder for, at en ejendom
kan handles og skifte ejer, og at det nye långivende institut dermed kan
ansøge om statsgaranti på en del af belåningen, såfremt lovens betingelser
om kvadratmeterpris, beliggenhed, værdiansættelse mm. i øvrigt er opfyldt.
Det er således et anliggende mellem køber og sælger, hvem der skal bringe
de forhold, spørgeren henviser til, i orden. Det gælder både ved lån med og
uden statsgaranti.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk