Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2501994_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
15. december 2021
Besvarelse af spørgsmål 6 alm. del stillet af udvalget den 18. november
2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål:
Vil
ministeren kommentere problemstillingerne rejst i artiklen ”Eksperter:
Regning for statsgaranti kan bremse Kollerup-hjælp til landdistrikterne rej-
ste problemstillinger, Land-brugsavisen den 16. november 2021, og rede-
gøre for regeringens forslag om statsgaranti for lån til køb af ejendomme i
landdistrikterne, herunder hvilke ejendomme der er omfattet og med hvor
store garantier, samt hvad garantierne i alt forventes at løbe op i, og hvor
store udgifterne bliver i alt for staten?
Svar:
Jeg har den 12. november 2021 præsenteret en model for statsgaranti på
en del af boliglån i landdistrikter. Som det fremgår af den fremlagte mo-
del indgår en udgift på 12 mio. kr. årligt på finansloven, som er en risiko-
præmie, der afsættes for at være på forkant med en situation, hvor tabene i
ordningen er større end forventet. De forventede potentielle tab i ordnin-
gen dækkes af garantiprovisionen betalt af låntager og kreditinstitut.
Der er i modellen lagt op til, at institutterne betaler en garantiprovision på
gennemsnitligt ca. 1,5 pct. af det garanterede beløb i spændet 60 til 90 pct.
af ejendomsværdien. Institutternes garantiprovision er en betaling for, at
staten fjerner hovedparten af institutternes risiko på belåningen mellem 60
og 90 pct. af ejendomsværdien.
Målet med en garantiprovision i denne størrelsesorden er at opnå en ba-
lance mellem, at staten får en passende betaling for den risiko, som staten
løfter af institutterne, samtidig med at modellen er forretningsmæssig inte-
ressant for institutterne at benytte. Garantiprovisionen vil kunne justeres,
hvis den viser sig ikke at afspejle de faktiske tab på ordningen.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk