Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Dato: 21-04-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPAMBK
Sagsnr.: 2205238
Dok. nr.: 2212648
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 24. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 47 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 47:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at de patienter som bor på Bornholm, og som
har helbredstillæg til fodterapi, ikke kan benytte deres helbredstillæg på grund af
mangel på fodterapeuter med ydernummer, og de derfor selv må betale det fulde
beløb, selvom de ikke burde?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg understrege, at patienter skal have det tilskud og helbreds-
tillæg, som ydes og tildeles efter reglerne på området. Reglerne i forbindelse med
fodbehandling beskrives bl.a. i den samtidige besvarelse af ULØ alm. del spm. 45. Hvis
der er tilfælde, hvor det ikke er muligt for patienter, at få behandling med fx tilskud,
skal der sættes ind for at løse dette. Jeg vil i den forbindelse henvise til den samtidige
besvarelse af ULØ alm. del spm. 49, hvor det fremgår, at Region Hovedstaden har
igangsat flere tiltag for at rekruttere flere fodterapeuter med ydernummer på Born-
holm.
Sundhedsministeriet har i øvrigt indhentet bidrag fra Region Hovedstaden til besva-
relsen af dette spørgsmål, og Region Hovedstaden oplyser bl.a. følgende om, hvordan
patienter med henvisning til fodterapeut varetages, samt den konkrete udfordring på
Bornholm:
”Ifølge overenskomsten for fodterapi § 21, stk. 2, foretages behandling i almindelig-
hed i den rækkefølge, i hvilken henvisningen er modtaget af fodterapeuten. En fodte-
rapeut med ydernummer kan i henhold til overenskomsten mellem Danske Fodtera-
peuter og regionerne ikke undlade at tage nye patienter ind til behandling. Fodtera-
peuten skal oplyse ventetider på behandling på deres praksisdeklaration på sund-
hed.dk. Ventetider angives som den aktuelle og forventede ventetid til ikke-akut be-
handling. Blandt fodterapeuterne med ydernummer på Bornholm er den registrerede
ventetid pr. 7. april 2022 i gennemsnit 34,3 uger.
Regionen anerkender, at der er mangel på fodterapeuter med ydernummer på Born-
holm, og at dette påvirker borgernes muligheder for at søge behandling med tilskud.
Manglen på fodterapeuter er forstærket efter, at flere fodterapeuter har afleveret
./.