Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del
Offentligt
2553168_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1292
Doknr.
496591
Dato
01-04-2022
Svar på spørgsmål fra Erling Bonnesen (V) stillet den 7. marts 2022.
Spørgsmål nr. 41:
”Under
henvisning til henvendelse om Sommerlyst på Ærø, jf. ULØ alm. del - bilag 47
kan ministeren da bekræfte, at Kystdirektoratet tolker lovgivningen i strid med inten-
tionen fra Folketinget, hvilket fremgår af planloven fra
2016: ”Livet gøres nemmere
for borgere i de kystnære områder og for virksomheder bl.a. inden for kyst- og natur-
turisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder også i dele af Danmark, hvor der sav-
nes udvikling og nye jobs” og i bekræftende fald, hvilke initiativer
vil ministeren tage
til sikring af, at Folketingets intentioner efterleves?”
Svar:
Det lægges til grund, at der henvises til aftalen fra juni 2016 mellem Socialdemokra-
tiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkepart om
”Danmark
i bedre balance
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet”. Den politiske intention var at styrke mulighederne for vækst, beskæfti-
gelse og bosætning i hele Danmark, herunder også langs kysterne.
Miljøministeriet oplyser:
”Aftalen
om Danmark i bedre balance blev for så vidt angår strandbeskyttelseslinjen
udmøntet ved indføjelse af specifikke bestemmelser i naturbeskyttelsesloven i 2017,
ved udstedelse af en bekendtgørelse i 2018, bl.a. for eksisterende turismevirksomheder
samt ved ophævelse af strandbeskyttelseslinjen ved et stort antal havne i 2019. Den re-
striktive praksis blev fastholdt for øvrige foranstaltninger.
Ingen af de nye bestemmelser gav mulighed for uden dispensation - eller lempede ad-
gangen til dispensation til - at etablere en ny turismevirksomhed, herunder ved om-
bygning af et énfamiliehus til et hotel, inden for strandbeskyttelseslinjen. Et formål
med ændring af naturbeskyttelsesloven i 2017 var endvidere at fastholde beskyttelsen
af de åbne kyster og den restriktive adgang til dispensation i øvrigt.
I forhold til den konkrete sag oplyser Kystdirektoratet:
”Kystdirektoratet
har i overensstemmelse med fast nævnspraksis vurderet, at en æn-
dret anvendelse af den private beboelsesejendom til hoteldrift vil medføre en for natu-
ren mere belastende anvendelse. Praksis for en sådan tilstandsændring er meget re-
striktiv, og der dispenseres kun i særlige tilfælde.”
Kystdirektoratets afslag i den konkrete sag er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, derfor afventes klagenævnets vurdering.”
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm., om Kystdirektoratet tolker lovgivningen i strid med intentionen fra Folketinget, hvilket fremgår af planloven fra 2016: Livet gøres nemmere for borgere i de kystnære områder og for virksomheder bl.a. inden for kyst- og naturturisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder også i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs m.v., til indenrigs- og boligministeren
2553168_0002.png
Som opfølgning på den gennemførte evalueringen af planloven i 2021 drøfter jeg med
forligskredsen bag planloven, om der er behov for yderligere ændring af planloven mv.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2